Vikinger og verdensarv
Vikinger og Verdensarv
Ældre Sagens Lokalafdelinger kan til specialpris besøge to verdensberømte attraktioner i historiske Roskilde: Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke.
To verdensberømte attraktioner og smagen af Ny Nordisk Vikingemad venter dig i Danmarks gamle hovedsæde.
Roskilde, en af Danmarks ældste byer, blev grundlagt af vikinger for næsten 1000 år siden. I middelalderen var Roskilde en af Nordeuropas vigtigste byer med både bispesæde og kongelig residens. Byens hovedattraktioner - Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke – fortæller sammen historien om en af Danmarks mest betydningsfulde byer.
Vikingeskibsmuseet
På Vikingeskibsmuseet mærkes historiens vingesus, når man står foran de næsten 1000 år gamle vikingeskibe, der vidner om krig, handel og sørejser til fjerne egne. Udstillingerne sætter fokus på vikingernes maritime håndværk, sømandskab og imponerende skibe. Besøg bådeværftet og se den store bådsamling i Museumshavnen.
Det er muligt at tilkøbe rundvisninger som f.eks. ”Mød håndværkeren” eller ”Smag på vikingetiden” eller at tilkøbe en sejlads fra 1. maj til 30. september.
Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke er et enestående arkitektonisk mesterværk og er optaget på UNESCO’s liste over verdens umistelige kulturarv. Her er 1000 års Danmarkshistorie samlet under smukt dekorerede hvælvinger og i mørke krypter. Domkirken har igennem århundreder været den danske kongefamilies gravkirke, og 40 majestæter ligger begravet i kirken, fra vikingekongen Harald Blåtands grav til den nuværende Dronning Margrethe IIs fremtidige grav.
Specialtilbuddet inkluderer
Entré til Vikingeskibsmuseet inkl. introduktionsfilm og Roskilde Domkirke inkl. guidebog.
Der kan forekomme lukning af Roskilde Domkirke, grundet kirkelige handlinger.
Gratis parkering ved Vikingeskibsmuseet
Højsæson (1.maj til og med uge 24)
Entre til Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet: 185 kr. pr. gæst ved minimum 25 betalende gæster. Turguide og buschauffør får gratis entré.
Lavsæson (uge 43 til og med 30. april)
Entre til Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet: 155 kr. pr. gæst ved minimum 25 betalende gæster. Turguide og buschauffør får gratis entré.
Entre til Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet inkl. frokost i Café Knarr: 345 kr. pr. gæst ved minimum 25 betalende gæster. Turguide og buschauffør får gratis entré.
Frokosten består af Vikingeplanke med nordiske specialiteter og frit valg af et glas vin, øl eller sodavand.
Café Knarr serverer Ny Nordisk Vikingemad med smag fra vikingernes verden.
Tilkøb af rundvisninger
Specialtilbuddet giver entre til Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke, rundvisninger er ikke inkluderet.
Ønskes der rundvisning på Vikingeskibsmuseet er prisen 1.000 kr. pr. time (max 30 gæster pr. rundvisning)
Det er ikke muligt, for en stor gruppe at være med på de daglige rundvisninger, derfor skal der bookes en rundvisning, hvor der er plads til hele gruppen.
Ønskes der rundvisning i Domkirken, skal Domkirken kontaktes direkte:
Klik her for at booke rundvisning i Roskilde Domkirke
Kontakt Vikingeskibsmuseet for booking og mere information om mulighederne:
Booking: 46 30 02 53
booking@vikingeskibsmuseet.dk
Hent arrangementet som PDF her
CVR 27853528