Pårørende
Pårørende yder et meget vigtigt bidrag med at hjælpe svækkede eller syge familiemedlemmer. Hjælpen kan betyde, at svækkede ældre kan opretholde et værdigt og meningsfuldt liv på trods af sygdom.
De fleste pårørende hjælper gerne, når der er brug for det. Men mange føler ikke, at de bliver anerkendt, inddraget og støttet i deres indsats.
Ældre sagens mærkesager om støtte til pårørende
En analyse fra 2015 om pårørende til modtagere af hjemmehjælp.
Danmarks Statistik har for Ældre Sagen udarbejdet en analyse, som beskriver, hvor meget voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper, hvad de hjælper med, og hvordan det påvirker dem.
Hent analysen om pårørende til modtagere af hjemmehjælp
Ældre Sagens arbejde med pårørendepolitik i kommunerne
Som ældrepolitisk frivillig kan du arbejde for at pårørende til svækkede ældre får støtte og hjælp fra kommunen. Fakta om pårørendes indsats og behov for støtte, Ældre Sagens meninger og forslag til spørgsmål til din kommune, er samlet i en dialogguide.
Du finder dialogguiden på frivilligportalen:
Hent dialogguide om pårørendepolitikken
I 2018 har Ældre Sagens ad hoc-udvalg om bedre rammer for pårørende, udarbejdet to pjecer om, hvordan I lokalt kan gøre en indsats for at skabe bedre vilkår for pårørende. Et temahæfte i A4-format om hvad indsatsen kan bestå af, hvorfor og hvordan, og en mindre udgave i A5-format, som blot er en lille vejledning om samme emner. Du kan se pjecerne her og bestille trykte eksemplarer i Frivilligservice:
Hent temahæftet "Pårørende - den usynlige hær" (A4)
Hent lille vejledning om Indsats for pårørende (A5)