Mål og visioner
Frivillige - med engagement og uafhængighed.
Vores vision for frivillige:
- Frivillige finder, at Ældre Sagen er landets mest attraktive frivilligorganisation.
- Ældre Sagen giver frivillige mulighed for at bruge deres særlige kompetencer og interesser og for yderligere udvikling og læring.
- Frivillige mødes med både anerkendelse og krav.
- Samarbejdet mellem frivillige indbyrdes, og mellem sekretariat og frivillige, er præget af god kommunikation og gensidig respekt.
- Frivilligindsatsen styrker ældres og seniorers ligeværdighed og livskvalitet.
Formålet med Ældre Sagens frivillige arbejde er at:
- Imødekomme ældres behov for livskvalitet og behov for at bruge deres engagement og personlige ressourcer.
- Give flere ældre muligheder for at opnå en aktiv, udviklende og meningsfyldt seniortilværelse.
- Medvirke til at understøtte værdighed, respekt og selvbestemmelse hos svage ældre.
- Være et ekstra sikkerhedsnet for god pleje og retssikkerhed for svage ældre.