Svar på ofte stillede spørgsmål
Find svar på spørgsmål om produktion, sidetal, layout og indhold vedrørende Det Sker.
Produktion
- Hvorfor holder Ældre Sagen fast i, at Det Sker skal udkomme på papir?
En stor del af Ældre Sagens medlemmer er ikke digitale. Herudover viser seneste læserundersøgelse, at 79 procent foretrækker at læse Det Sker på papir. - Hvorfor skal Det Sker laves af frivillige, når professionelle står for Ældre Sagens andre blade?
Det Sker skal være tæt på medlemmerne, også lokalt. Derfor er redaktørrollen en lokal frivilligopgave, mens de overordnede linjer, designet og tryk ligger hos professionelle. - Er det nødvendigt at udsende Det Sker i de lokalafdelinger, der har et blad selv?
Ja, Ældre Sagen ønsker, at alle medlemmer skal modtage Det Sker. Under 70 procent af lokalafdelingerne har eget blad, og kun 17 procent foretrækker at læse om arrangementerne i afdelingens eget blad, mens 79 procent foretrækker at se dem i Det Sker, viser læserundersøgelse. - Hvorfor er produktionstiden så lang?
Det Sker er en del af Ældre Sagens bladpakke, Danmarks største postomdelte bladpakke, og består af medlemsblad, blad til frivillige, tilbudsblad og bilag, i alt 2,5 mio. blade og 1 mio. bilag. Tryk og distribution alene tager op til fire uger.
Sidetal
- Hvad ligger til grund for de tildelte sidetal?
Sidetallene for de enkelte områder fastsættes for et år ad gangen og vurderes af redaktionen på baggrund af sidste års brug af sidetal i hvert enkelt område. - Hvad sker der, hvis der ikke er plads til alle arrangementer?
Der skal være plads til alle aktiviteter og arrangementer inden for dækningsperioden. - Hvorfor er der dækningsperioder?
Som andre blade har Det Sker en dækningsperiode, der hjælper redaktør og læser med at afgrænse. Uden dækningsperiode kunne sidetallet blive enormt. - Hvorfor ligger dækningsperioderne forskudt?
Dækningsperioden overlapper næste blad med 8-10 dage for, at arrangementer, der ligger kort tid efter næste blad, også kan omtales. - Hvorfor har nogle lokalafdelinger mere plads end andre?
Lokalafdelinger med mange aktiviteter har mere plads end afdelinger med færre. Der skal være plads til alle aktiviteter, men beskrivelserne må ofte forkortes. - Hvor ofte ændres der i sidetallet for Det Sker?
En gang om året vurderes sidetallet samtidig med produktionsplanen for det kommende år. - Hvorfor må områderedaktøren ikke selv råde over fordelingen af sidetal gennem året og fx bytte rundt på sidetal?
Områderedaktøren kan komme med et ønske, men redaktionen, der har overblikket, beslutter. Der kan ikke ændres på sidetal i løbet af året, bl.a. af hensyn til trykkeriets indkøb af papir.
Layout
- Hvorfor må der ikke være billeder inde i bladet ved de enkelte lokalafdelinger? Billeder inde i bladet vil gøre siderne sværere at redigere. Det ville forlænge og fordyre produktionen – og bladet skulle udvides med flere sider.
- Hvem bestemmer de farver, der er i Det Sker, og hvorfor må der ikke være flere farver? Farverne er besluttet af redaktionen efter Ældre Sagens designpolitik. For at holde bladet enkelt er der valgt få farver.
Indhold
- Hvorfor må der ikke komme kommercielle annoncer i Det Sker?
Ældre Sagen tilbyder kun spalteplads til aktiviteter, som Ældre Sagens frivillige står bag, ikke til kommercielt stof, som henvises til andre medier. - Hvorfor må der kun være billeder og artikler i de Det Sker, som har en områderedaktør?
I de områder, der ikke har en områderedaktør, redigeres bladet af en ekstern konsulent, indtil distriktet finder en områderedaktør. Redigeringsarbejdet er her begrænset til det væsentlige: arrangementer og aktiviteter. - Er det kun frivillige, der må skrive artikler og tage billeder til Det Sker?
I praksis ja, men stof og billeder fra medlemmer må bringes, hvis det har relevans. - Hvorfor skal der være en kontaktperson ved alle arrangementer og aktiviteter?
Det er af hensyn til medlemmer, der har brug for at vide mere om et arrangement, og myndigheder, fx politi og beredskab, der skal kunne få fat i deltagerlister i tilfælde af en ulykke. Formanden kan altid være kontaktperson, men ikke et kontor, fordi det typisk er lukket uden for dagtimerne og i weekenden. - Hvorfor skriver vi ikke ”gratis”, hvis noget ikke koster noget?
For at spare plads. I Det Sker er det vigtigt at spare plads hvor det er muligt. - Hvorfor skal teksterne være så korte?
Fordi der er begrænset plads i bladet. Skabeloner, som teksterne skrives ind i, angiver et maks. for tegn. Evt. uddybning kan skrives på hjemmesiden og/eller i en artikel/note i Det Sker. - Hvordan kan man se, om et arrangement er reklame og derfor ikke må komme med i Det Sker?
Det er reklame, hvis det ikke tydeligt fremgår, at Ældre Sagen står bag en aktivitet, fx ved, at der er en kontaktperson fra Ældre Sagen. - Bliver al tekst i Det Sker-skabelonerne også vist på hjemmesiden?
Alt indtastet i arrangementsskabelonen til Det Sker vises automatisk også på hjemmesiden, mens alle ikke-datofastsatte aktiviteter, der skrives ind i tekstbokse, kun vises i Det Sker. - Findes Det Sker elektronisk?
Ja, Det Sker fra alle områder ligger på aeldresagen.dk under ”Blade og bøger”.
Læs Det Sker på Ældre Sagens hjemmeside - Kan man få Det Sker fra andre områder end sit eget?
Ja, man henvender sig til Ældre Sagens Medlemsservice på telefon 33 96 86 89 eller mail medlemsservice@aeldresagen.dk