Kom i gang med nyhedsbreve
Lokale nyhedsbreve blev sat i drift i efteråret 2017, og primo 2023 har flere end 180 lokalafdelinger taget værktøjet i brug. Der er generelt stor tilfredshed med værktøjet, som af lokalafdelingerne beskrives som nemt at arbejde med, stabilt og effektivt med mærkbare resultater.
Nemt at sende nyhedsbreve til jeres medlemmer via e-mail
Værktøjet består af en simpel skabelon, som lokalafdelingens nyhedsbrevsfrivillige skal udfylde. Der er mulighed for at skrive tekster, indsætte links og med et enkelt klik tilføje aktiviteter og arrangementer fra lokalafdelingens egen oversigt i arrangementssystemet. Når skabelonen er udfyldt, kan den nyhedsbrevsfrivillige sende en testmail til sig selv og sikre, at alt er, som det skal være, før nyhedsbrevet sendes til medlemmerne.
Lokale nyhedsbreve udvikles løbende, baseret på de tilbagemeldinger vi får fra lokalafdelingerne.
Sekretariatet hjælper med tilmeldingerne
Når I ønsker at tage Lokale nyhedsbreve i brug:
- Ældre Sagens marketingafdeling sender en invitation til de af jeres medlemmer, der er tilmeldt det landsdækkende nyhedsbrev ”Nyt fra Ældre Sagen” med direkte link til tilmelding til jeres lokale nyhedsbrev.
- De medlemmer, som ikke er tilmeldt, bliver løbende inviteret via sekretariatets nyhedsbrev Nyt fra Ældre Sagen.
- Nye medlemmer inviteres i en særlig velkomstmail med fokus på lokalafdelingen.
- Tilmeldingslink på jeres lokale hjemmeside.
3 vigtige overvejelser før I melder jer til Lokale Nyhedsbreve:
- Hvem skal stå for at skrive og sende jeres nyhedsbreve?
- Hvor ofte vil I sende nyhedsbreve til jeres medlemmer?
- Hvad er det medlemmerne vil have nytte af at vide og hvad vil I gerne formidle til medlemmerne?
At skrive et lokalt nyhedsbrev behøver ikke at være en stor opgave, men det er en vigtig opgave: Når medlemmerne har sagt ”ja tak” til at modtage jeres nyhedsbrev, så forventer de også at modtage noget fra jer. Om det er en gang om måneden, en gang i kvartalet eller en gang om ugen, det er helt op til jer.
Sådan kommer I i gang
For at få adgang til værktøjet kræves, at man er tildelt tillidshvervet ”Lokale nyhedsbreve” i frivilligdatabasen.
Send en mail til FrivilligService på frivilligservice@aeldresagen.dk med navn, adresse og e-mail på den person, som skal være lokalt nyhedsbrevsfrivillig og skal have adgang til at oprette og sende nyhedsbreve for jeres lokalafdeling.