Åndedræt og mentale øvelser Webkursus, d. 27. febr.
Ønsker du at få inspiration til, hvordan man kan arbejde med åndedrættet og mentale øvelser?
Så er her et online kursustilbud til dig: Webkurset ”Åndedræt og mentale øvelser” finder sted d. 27. februar fra kl. 12.30 – 15.30.
Kurset indeholder korte oplæg om åndedræt, spændingsregulering og visualisering. Hvad går disse typer øvelser ud på, og hvad gør de ved tilstanden i kroppen? Hvilke fordele er der for ældre ved øvelserne?
Der vil også være praktiske eksempler på enkle åndedrætsøvelser, visualiseringsøvelser og spændingsregulering herunder afspændingsøvelser.
Så du går der fra med idéer til hvordan disse typer øvelser kan inddrages i din motionsaktivitet og supplere den fysisk aktive motion.
Kurset henvender sig til en bred vifte af motionsfrivillige. Øvelserne kan nemlig både laves siddende eller liggende.
Tilmelding foregår via linket. Spørgsmål til tilmelding, kontakt venligst Desiree Lundsteen, Kursuskoordinator, dl@aeldresagen.dk, Tlf. 33968642.
Har du spørgsmål til motionsområdet generelt, er du velkommen til at kontakte sundheds- og idrætskonsulent Tina Jensen, tj@aeldresagen.dk, tlf. 33968817 eller Karin Schultz, kas@aeldresagen.dk, tlf.: 33968646