Adressebeskyttelse
I Ældre Sagen ajourfører vi vores medlemslister op mod CPR-registret og får dermed automatisk besked, hvis et medlem har søgt navne- og adressebeskyttelse hos CPR-registret jf. § 28. Der er ca. 5.100 medlemmer med adressebeskyttelse primo oktober 2023.
Som dataansvarlig har vi pligt til at sørge for passende beskyttelse af personoplysninger og har derfor indført en række tiltag og arbejdsgange, der skal tage højde, at der ikke sker en utilsigtet videregivelse af oplysninger om en person med navne- og adressebeskyttelse, da det kan få alvorlige konsekvenser for personen.
Ophævelse af adressebeskyttelse i regi af Ældre Sagen
Medlemmer, der har navne- og adressebeskyttelse får tilsendt en mail med tilbud om, at de kan få hævet deres navne- og adressebeskyttelse i regi af Ældre Sagen. Hvis medlemmet ønsker dette, sender vi en aftale, som medlemmet underskriver ved brug af MitID. Herefter vil medlemmets oplysninger blive behandlet på lige fod med øvrige medlemmer.
Medlemmer kan altid henvende sig til Medlemsservice for at få ophævet deres adressebeskyttelse eller ophæve aftalen om ikke at være adressebeskyttet i regi af Ældre Sagen.
Kun nødvendige medarbejdere behandler oplysninger om adressebeskyttede medlemmer
Kun nødvendige medarbejdere i sekretariatet har adgang til oplysninger om medlemmer, der har adressebeskyttelse jf. CPR-lovens § 28. Frivillige har ikke adgang til disse oplysninger, da det ikke er rimeligt, at frivillige skal pålægges et sådant ansvar.
Konsekvensen af at have adressebeskyttelse
- Spærret for visning af medlemskort på Tilbudsappen: Medlemmer kan downloade Ældre Sagens Tilbudsapp men ikke få vist, deres medlemskort på appen. Medlemmet kan bruge sit fysiske medlemskort som hidtil.
- Online tilmelding til aktiviteter
Medlemmer med adressebeskyttelse kan ikke tilmelde sig som medlem til i aktiviteter via Ældre Sagens bookingløsning, da medlemmet ikke kan fremsøges. Hvis aktiviteten er åben for ikke-medlemmer, kan medlemmet vælge at tilmelde sig som ikke-medlem med den risiko, der følger. - Lokalafdelingen kan vælge at behandle tilmeldingen manuelt efter aftale med medlemmet.
- Deltagelse i årsmøde: Medlemmer med adressebeskyttelse kan deltage i årsmøder ved at fremvise deres medlemskort.
Hvis du har spørgsmål til adressebeskyttelsen i forbindelse med listeværktøjet eller booking kontakt Per Jacobi på mail pj@aeldresagen.dk eller tlf. 33 96 86 90
eller kontakt Lotte Holm på mail lho@aeldresagen.dk eller tlf. 33 96 86 58.
Spørgsmål vedrørende regler for adressebeskyttelse kontakt Berit Nordahl tlf. 33 96 86 37 eller mail bn@aeldresagen.dk