Ældre Sagen har rundet en million medlemmer
Kære alle Ældre Sagens frivillige
Ældre Sagen har rundet en million medlemmer. Medlemmerne er strømmet til i hidtil uset omfang. Sidste år var et rekordår, og i 2024 er vi allerede vokset med mere end 26.000 medlemmer.
I har i lokalafdelingerne stor andel i, at medlemmerne finder Ældre Sagen attraktiv. De lokale aktiviteter skaber lokal synlighed og glæder dem, der deltager. Derfor stor tak for den kæmpe indsats, I gør for vores medlemmer og ældre hele året rundt.
Det skal selvfølgelig markeres, at vi i Ældre Sagen har nået denne milepæl. Vi vil overrække en kurv og gave til medlem nummer 1. million i juni. Samtidig opfordrer vi jer til at bruge Danmark Spiser Sammen i uge 45 til at vise Ældre Sagen fra sin bedste side ved at invitere ensomme ældre til fællesspisning. I vil modtage særskilt information om det senere.
Stort tillykke til os alle
Bjarne Hastrup og Birger Rasmussen