Cyberhotline for digital sikkerhed
Onsdag 1. marts 2023 åbner Cyberhotline for Digital Sikkerhed. Her kan alle få råd og vejledning til at beskytte sig mod it-kriminelle. Den nye cyberhotline er oprettet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Center for Cybersikkerhed.
Cyberhotlinen har åbent hverdage kl. 8:00-20:00 og i weekenden og helligdage mellem kl. 10:00-16:00:
Ring på tlf. 33 37 00 37 (sikkerdigital.dk/cyberhotline).
Det er målsætningen med den nye Cyberhotline, at det skal være nemt at få hjælp og vejledning, da cybertruslen er vedvarende og meget høj i Danmark.
Via Cyberhotline for Digital Sikkerhed kan man fx få hjælp til, hvordan man spotter falske webshops, laver stærke passwords, undgår svindel på sociale medier, undgår at miste adgangen til egnen data eller sikrer sit trådløse netværk m.v.
Besøg den nye hotline: https://sikkerdigital.dk/cyberhotline