Dialogspillet RAMMEN
Dialogspillet RAMMEN bygger på rammerne for den frivillige indsats, og dermed på punkterne i ”Aftale om frivillig indsats i Landsforeningen Ældre Sagen”. Det rummer fortællinger med eksempler og dilemmaer, der giver de frivillige ”spillere” på det social-humanitære område en mulighed for at komme et spadestik dybere i forhold til at få omsat rammen til en praktisk og omsættelig virkelighed lokalt.
Der findes forventeligt et spil i din lokalafdeling. Hvis du ikke er bekendt med spillet, og hvor det befinder sig hos jer i lokalafdelingen, kan du forhøre dig hos formanden lokalt.
Spillet har ved mange lejligheder givet anledning til gode drøftelser lokalt og bidraget til at styrke sammenholdet og den enkelte frivillige i fællesskabet mange steder. Vi ved, at potentialet for at bruge spillet er endnu større – og at mulighederne er mange! I spillet findes en oversigt over mulige anledninger, hvor spillet kan have sin berettigelse.
Kig en gang på oversigten – måske du bliver inspireret til at bruge spillet sammen med de frivillige i din aktivitet endnu mere i 2023.
HELT EKSTRAOTRDINÆRT er der lige nu mulighed for at modtage ét GRATIS eksemplar af spillet for første 50 lokalafdelinger, der henvender sig til frivilligservice@aeldresagen.dk
Henvendelsen skal være koordineret med lokalformanden.
Tildelingen sker efter først-til-mølle – OG hvis der er anført mindst én konkret anledning/begivenhed, hvor spillet tages i brug.
God fornøjelse med at spille sammen om ”RAMMEN”.