Frivilligportalen har fået ny forside og menustruktur
Frivilligportalen er lanceret i en ny og opdateret version. En ny forside og menustruktur skal gøre det lettere for dig at finde det, du søger.
Frivilligportalen blev udviklet i 2016 og er i dag den vigtigste digitale platform for deling af viden og værktøjer blandt Ældre Sagens frivillige. Gennem årene er der kommet meget nyt indhold til, og derfor har portalen trængt til en ny og bedre menu.
Ny topmenu og navigation
Den nye topmenu ligner den, du kender fra aeldresagen.dk. Hvert område på portalen har fået sin egen navigation. Er du fx frivillig inden for Digitalisering og it, kan du nu finde alt dit indhold samlet i ét område med egen menu. Det samme gælder alle de andre frivilligområder.
Opdateret forside
Forsiden er også blevet ændret og ligner den på aeldresagen.dk. Her kan du følge de vigtigste nyheder og finde genveje til indhold, der før var gemt godt væk i den gamle menu.
Værktøjer og vejledninger
Alle webværktøjer, som for eksempel Listeværktøjet, ligger fortsat under "Værktøjer". Som noget nyt finder du også brugervejledningerne til værktøjerne her. Vejledningerne er blevet delt op, så hvert værktøj har sin egen vejledning. De er også lagt ind i en ny og mere overskuelig struktur.
Min side
Siden "Min side" har nu sin egen røde knap øverst. Her finder du links til sider, som er relevante for de roller, du har som frivillig. Du kan også ændre dit kodeord og til- eller framelde dig FrivilligNyt på Min Side.
Tak for din hjælp
Den nye menu er skabt efter en række brugertests, som Sekretariatet har udført. Vi takker alle, der har besvaret spørgeskemaer og deltaget i testene af den gamle og nye struktur. Jeres feedback har været en stor hjælp.
Har du brug for hjælp?
Det kan tage tid at vænne sig til noget nyt. Har du brug for hjælp, kan du bruge søgefunktionen eller kontakte FrivilligService.