Indsæt billeder og filer i jeres hjemmesider direkte fra billedbanken Kontainer
De lokale hjemmesider er blevet opgraderet i denne uge. Som noget nyt er det nu muligt at indsætte billeder og filer direkte fra billedbanken Kontainer.
Alle billeder ét sted
Det har tidligere kun være muligt at indsætte billeder fra Kontainer i Bookingløsningen. Nu åbnes der også for lokalafdelingens hjemmeside.
Det har den store fordel, at I kan samle alle lokalafdelingens billeder i Kontainer, hvor der både er adgang for webmastere, lokalredaktører i bookingløsningen og PR-frivillige.
Billeder og filer fra Mediebiblioteket i hjemmesiden er kopieret over i Kontainer
Billeder og filer fra hjemmesidens mediebibliotek er flyttet over i Kontainer de seneste dage. Det vil sige, at det hele er samlet der. Fremover skal I bruge Kontainer i stedet for mediebiblioteket.
To felter til billeder i en overgangsperiode
Når I administrere jeres hjemmesider, vil I se, at der nu er to felter til indsættelse af billeder i jeres skabeloner – ét der henter billederne fra mediebiblioteket og ét der henter dem fra Kontainer. Det er kun en overgangsperiode.
I Sekretariatet går vi nu i gang med at hente billeder ind i skabelonerne på jeres hjemmesider alle de steder, hvor de i dag hentes fra mediebiblioteket. Det gøres manuelt af en studentermedhjælp – ét for ét – så det tager i sagen natur lidt tid. Når alt er sat korrekt op, giver vi besked via Frivilligportalens nyhedsbrev og fjerner de gamle felter, der henter billederne fra mediebiblioteket. Herefter vil der kun være ét felt til indsættelse fra Kontainer.
I jeres artikler skal I fortsat klikke på billed-ikonet, når I skal indsætte billeder. Herfra vil I komme over i Kontainer. Filer indsættes også med klik på samme ikon som tidligere. Også her kommer I over i Kontainer.
Guides forklarer, hvordan I gør
Fra i dag skal du indsætte dine billeder direkte fra Kontainer. Se hvordan i de korte manualer, der findes under punktet ”Billedbanken Kontainer” på siden PR og Kommunikation.
Generel manual til Kontainer - upload, download, tilføjelse af info om billederne mv.