Rammer for julegave til frivillige 2020
Rammer for julegaverne
Landsbestyrelsen har besluttet at yde et ekstraordinært tilskud til julegaver til Ældre Sagens frivillige. Der gives kr. 50,- pr. frivillig.
Det ekstraordinære tilskud til lokalafdelingerne fordeles ud fra fordelingsnøglen, der blev brugt 01.07.2020 i forbindelse med udbetaling af kr. 140,- kr. pr. frivillig.
Det er op til lokalafdelingen selv at beslutte
- om de vil give de frivillige en julegave
- hvilke frivillige, de vil give en julegave
- hvad gaven er.
Det ekstraordinære tilskud til julegaver udbetales fra sekretariatet til lokalafdelingerne uanset hvad. Det er derfor ikke nødvendigt at orientere sekretariatet om brug af pengene.
De skal indtægtsføres på: ”1020 Andre tilskud Ældre Sagen”.
Lokalafdelingen er velkommen til selv at bidrage med ekstra midler til gaven, dog anbefales det, at den samlede værdi af gaven ikke overstiger kr. 300,- for at leve op til SKAT's regler. Ældre Sagens revision har godkendt dette beløb.
Gaven skal være i form af en valgt gave, det kan fx være i form af en aftale med en vinhandler, hvor den frivillige kan afhente en valgt gave. Der kan være 3-4 valgmuligheder fx 3 flasker rødvin, en flaske champagne, en gavekurv med juleknas eller en æske chokolade.
Gaven må ikke være en åben gave/gavekort. Det vil sidestilles med kontanter og bliver dermed skattepligtig og indberetningspligtig indtægt. Ved en åben gave forstås, at man selv får mulighed for at bestemme, hvad man vil have for de 300 kr. fx hos en vinhandler.