Konference om pårørende
Ældre Sagen inviterer til konference om en af vores helt store hjertesager: Pårørende og de massive udfordringer og belastninger, rigtig mange står overfor, og hvordan udfordringerne har udviklet sig over tid.
Konferencen finder sted den 4. juni 2024 kl. 09.30-13.30 i Ældre Sagens Campus på Snorresgade 17-19 på Islands Brygge.
Konferencen handler om de udfordringer og konsekvenser, det har, når stadig flere pårørende brænder ud, fordi presset er (for) stort – og ikke mindst, hvordan vi som samfund og arbejdsgivere kan træde til og bedre støtte dem i deres vanskelige situation.
Vi har inviteret inspirerende oplægsholdere – på tværs af pårørende, politikere og fageksperter – som vil dele deres erfaringer og seneste viden på området.
Dagen byder også på en paneldebat, hvor bl.a. ældreministeren og formanden for Folketingets ældreudvalg er inviteret til at deltage. Her sætter vi fokus på Ældreloven og sætter rammen for en drøftelse af, hvordan man fra politisk side vil sikre, at loven rent faktisk fører til de ønskede forandringer i forhold til støtte og hjælp til pårørende, som der er så stort et behov for.
Nynne Bjerre er moderator på konferencen.
Tilmeldingsfristen er den 23. maj 2024 og er efter først-til-mølle-princippet.
Sekretariatet dækker ikke udgifter til transport til dette arrangement.