Kurser i ledelse af demensvenlige sangaktiviteter
Sangens Hus udbyder i samarbejde med Aalborg Universitet og Alzheimerforeningen kurser i ledelse af demensvenlig fællessang. Alle kan deltage, og hvis du blot vil vide mere om ledelse af fællessang, så er chancen her.
- Kursus i ledelse af demenskor og demensvenlige kor. Kurset er med fysisk fremmøde og henvender sig til dig, der ønsker viden og redskaber til at målrette og tilpasse korsang til mennesker med demens. Kurset koster 495,- pr. deltager.
- Online-kursus i ledelse demensvenlig fællessang. Kurset er et gratis online-kursus på 2 timer og henvender sig til dig, der varetager aktiviteter med demensramte borgere, og som ønsker viden og redskaber til at lede demensvenlig fællessang.
LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
Hvorfor demenskor?
Forskning viser, at gruppesang har en positiv effekt på helbred og trivsel hos mennesker med demens. Det skyldes bl.a., at den musikalske hukommelse er overraskende velbevaret, selvom man har demens, og den del af hukommelsen kan aktiveres via sang.
Da sang både er en fleksibel, motiverende og inddragende aktivitet, anbefales det bredt som en relevant indsats til bl.a. at fremme livskvalitet og fællesskab, modvirke stress og depression samt stimulere hukommelsen blandt mennesker med demens.
Hvad er et demenskor?
Et demenskor er en fælles sangaktivitet blandt borgere med demens, og ofte deltager pårørende, frivillige og medarbejdere også.
Man skelner mellem demenskor og demensvenligt kor.
Et demenskor består af en gruppe mennesker, der har demens, samt evt. deres pårørende. Sangaktiviteten er nøje tilpasset deltagernes mentale tilstand og formåen.
Et demensvenligt kor kan fx være et seniorkor, hvor nogle af deltagerne har milde til moderate udfordringer med hukommelse, koncentration o.l.. Korlederen har vidne og indsigt til at tage højde for disse udfordringer, så alle rummes i koret.
Formålet med demenssang er at tilbyde samvær og meningsfuldhed i et kreativt og stimulerende fællesskab, hvor glæde og livskvalitet er i fokus. Det kan i praksis have mange forskellige former – alt fra et almindeligt, flerstemmigt kor til guidet fællessang.
Repertoiret kan spænde fra genkendelige melodier, der synges udenad, til krævende korsatser med komplekse partiturer.
Kurset i Demensvenlig fællessang, kan du se her under:
Form og målgruppe
Kurset er et online-kursus på 2 timer og henvender sig til dig, der varetager aktiviteter med demensramte borgere og andre, og som ønsker viden og redskaber til at lede fællessang.
Kursets indhold
Kursusdeltagerne får redskaber til at planlægge og gennemføre demensvenlige fællessangaktiviteter for mennesker med demens.
Kurset består af teori og konkrete redskaber, som kan bruges i praksis.
Program
Velkomst
Vært: Lasse Skovgaard, Programleder, Sangens Hus
Undervisning
Undervisere: Hanne Mette Ochsner Ridder, professor i musikterapi, Aalborg
Universitet og Jens Anderson-Ingstrup, ph.d. og adjunkt, Aalborg Universitet
Pause
Spørgsmål / Q&A
Kursusdeltagere, Lasse Skovgaard og Hanne Mette Ochsner Ridder
LINK TIL KURSET
Sangens Hus udsender link til onlinekurset en uge før kursusdagen.
Sangens hus har gode materialer til Download |