Kursus: Stærke og tillidsvækkende relationer
Som frivillig i besøgstjenesten ved du, hvor betydningsfuldt det er at kunne stille de gode spørgsmål og – ikke mindst – lytte til det, der kommer retur. Kunsten ”bare at kunne være” er lige dér, hvor besøgsvenskabet kan folde sig ud og samværet blomstre.
Vil du gerne blive klogere på det gode, som du lykkes med – måske forfine det, som du gør og som virker? Måske endda opdage noget nyt om, hvad det er? Så kan du komme på kursus om den menneskelige psykologi, og hvordan du med din adfærd og dit sprog lykkes med tillidsfulde relationer og meningsfuldt samvær. Kurset er helt unikt og udbydes som noget særligt kun i 2024. På dagen er emner som kropssprog, stemme, spørgeteknik, energibevidsthed noget af det, som vi sammen kommer ind på.
Underviser på kurset er Per Poulsen fra HUMI, og dagen vil bestå af en kombination af undervisning og gruppeøvelser, med mulighed for at prøve de lærte teknikker af i praksis.
Der er tre kursussteder og -datoer at vælge imellem:
9. september hos Ældre Sagen, Snorresgade i København
16. september hos Comwell Middelfart
18. september hos Comwell Hvide Hus, Aalborg