Legionellabakterier i vandinstallationer
Legionella er en bakterie, som kan give alvorlig lungebetændelse, legionærsyge, som kan være dødelig for personer med svækket immunforsvar.
Sygdommen opstår, hvis man indånder forstøvet vand med legionellabakterier. Alle anlæg, hvor der forstøves vand – fx brusebad, er derfor mulige smittekilder.
Under coronaepidemien har mange bygninger været lukket eller kun været anvendt i begrænset omfang. Det kan øge risikoen for vækst af legionella og andre bakterier i vandsystemerne.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har 17. marts i år udsendt en nyhed om, at det er vigtigt, at driftsansvarlige og bygningsejere sørger for at desinficere anlæggene inden genåbning, hvis der ikke har været normalt forbrug og temperatur på det varme vand under nedlukningen.
Legionella trives godt i alle vandsystemer, hvor temperaturen er mellem 20 og 45 grader, typisk i bruseslanger, brusehoveder, vandhaner, spa- og badekar og varmtvandsbeholdere.
Derfor denne advarsel.
Se Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens publikation om legionella