Nu kan du bedre undervise i NemID, Digital post og NemSMS
Demomiljø
Som frivillig skal du undgå adgang til personfølsomme oplysninger. Derfor er det en fordel at kunne demonstrere, hvordan man logger på med NemID og bruger offentlige hjemmesider uden brug af egne eller brugerens oplysninger.
Digitaliseringsstyrelsen har udviklet et demomiljø, som frit kan bruges af alle til hjælp og undervisning i NemID, Digital Post og NemSMS. Med demomiljøet undgår du, at personlig information bliver synliggjort, og der er ingen risiko for at sende information til en offentlig myndighed ved en fejl.
Demomiljøet har gennemgået en videreudvikling og inkluderer nu en række funktioner for mapper i Digital Post. Nu kan du i demomiljøet øve dig i at oprette mapper og sortere din post i Digital Post. Du kan endda prøve at give læseadgang til en bestemt mappe.
Besøg demomiljøet på demo.borger.dk.
Korte introduktionsvideoer
Digitaliseringsstyrelsen har produceret tre korte animationsfilm, der gerne skal inspirere til brug af henholdsvis om Digital Post, NemSMS og NemID. De har siden fået en ny hjemmeside, hvorfor de gamle links ikke længere virker. Animationsfilmene kan nu findes her: https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/vejledningsmaterialer/animationsfilm/.
Vejledninger
Digitaliseringsstyrelsen har også udarbejdet nye vejledninger om fuldmagtsløsninger, læseadgang og NemID, som ligeledes er tænkt som en hjælp til de it-udfordrede og deres pårørende. De er også blevet flyttet over på den nye hjemmeside.
Vejledninger kan findes her: https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/vejledningsmaterialer/vejledninger/.