Ny A3 plakat til besøgstjenesten
”Bliv besøgsven – så meget at være sammen om”. Sådan lyder ordene på den nye plakat til brug for rekruttering af besøgsvenner. Plakaten fortæller med mange billeder og få ord en masse om, hvad det vil sige at være besøgsven.
Den nye plakat er tænkt som et blikfang i det offentlige rum, så flere kan få øjnene op for glæden ved at være besøgsven. Forhåbentligt kan plakatens budskaber rykke lidt ved folks forestillinger om, hvad det indebærer at være besøgsven – antagelser, som ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden.
Vi anbefaler, at plakaten påføres jeres lokale kontaktinfo, fx med et mærkat. Som blikfang erstatter den Koppekampagne-materialerne, herunder de nuværende Bliv besøgsven-kaffekrus. Krusene med tilhørende flyers kan dog bestilles så længe laver haves, hvis man ønsker at lave et fremstød for besøgstjenesten.
Plakaten er gratis og trykkes i det antal, I ønsker, med logo og navnet på jeres lokalafdeling. Størrelsen gør den egnet at hænge op på fx biblioteket, i kulturhuset, i træningscentret eller til Ældre Sagens arrangementer.
Vi håber, I har lyst til at gå foråret i møde med en stak plakater under armen.