Nyt demomiljø til NemID og Digital Post
Digitaliseringsstyrelsen har udviklet et nyt demomiljø til NemID og Digital Post.
Demomiljøet giver mulighed for at prøve at logge på med NemID og logge ind i Digital Post uden at bruge et rigtigt NemID. Samtidig er det muligt hurtigt at demonstrere, hvordan indbakken ser ud, og hvordan tilmeldingen til Digital Post fungerer.
I demomiljøets menu kan du læse mere om, hvordan du bruger demomiljøet og kontakte Digitaliseringsstyrelsen med eventuelle input og forbedringsforslag.
Digitaliseringsstyrelsen vil fortsat videreudvikle på demomiljøet, bl.a. påtænker de at udvide det med et eksempel på en selvbetjeningsløsning og Min side. Det nye demomiljø afløser KL's gamle demomiljø, digamb.dk, som KL har valgt at lukke den 1. januar 2016.