Nyt om persondata
Persondata er et område, vi kommer til at beskæftige os en del med fremover. Vi skal have udarbejdet nye retningslinjer og udvikle nye vaner og rutiner, så vi passer på de personoplysninger, vi behandler - og overholder lovgivningen.
Ældre Sagens privatlivspolitik ligger på landsforeningens hjemmesiden.
Klik for at åbne Ældre Sagens privatlivspolitik
Har I spørgsmål om persondata, kan I kontakte persondatakoordinator Berit Nordahl.
Hvis I har brug for at en databehandleraftale kan I kontakte vores jurist Peter Skov, som vil indgå aftalen på vegne af Landsforeningen Ældre Sagen.
Skriv til persondata@aeldresagen.dk, så kontakter vi jer.
Fremover kan du læse om persondata under Organisationsarbejde, Persondata.
Klik for at gå til siden Persondata
Vi lægger ud med 10 gode råd om, hvordan du passer på personoplysninger, samt en introduktion til de mest bruge begreber. Der indgår også nogen spørgsmål/svar, som er samlet op fra de afholdte dialogmøder.
Der vil løbende komme flere vejledninger og indlæg, som vi annoncerer her på Frivilligportalen
Her i foråret har der været flere sager om Facebook og senest en EU-dom om dataansvar.
Det har givet anledning til flere rygter om Facebooks fremtid - og det giver anledning til tanker om lokalafdelingens liv på Facebook.
Vi holder os løbende opdateret hos Datatilsynet og afventer deres vurdering af EU-dommen. Hvis den betyder ændringer i den måde, vi bør arbejde med de sociale medier, herunder Facebook vil vi melde det ud.
Få hjælp og vejledning til Facebook
Hvis du arbejder med Facebook i lokalafdelingen, eller I overvejer at oprette en Facebookside i lokalafdelingen, så kan du få hjælp og vejledning til, hvordan I kan gøre.
Klik for at åbne vejledningen til Facebook
Du er også velkommen i vores Facebookgruppe for Facebookredaktører i Ældre Sagen, hvor vi byder på tips og tricks om at bruge Facebook i lokalafdelingernes arbejde, og hvor vi kan sparre med hinanden:
https://www.facebook.com/groups/207063512990753/?ref=bookmarks
På www.aeldresagen.dk/god-tone har vi også gode råd i forhold til etikken i at anvende Facebook.