Pårørende til demensramte
Der er stadig plads til lidt flere deltagere
Vi inviterer hermed til samtalesalon og oplæg om socialt samvær med mennesker med demens og deres pårørende.
Det foregår 21. februar 2024 kl. 13-16, hos Ældre Sagen i Campus –
Snorresgade 17-19 2300 København S
Foreningen ”Pårørende i Danmark” har fået midler af Trygfonden til at udvikle et oplæg og samtalekort med gode råd til hvordan man kan blive mere tryg i samvær med demensramte, projektet hedder ”Gode råd til gode venner”
Projektet handler, kort fortalt, om at hjælpe venner og familie til at være lidt mere socialt modige og rummelige over for mennesker med demens og deres nære pårørende
Vi inviterer denne dag frivillige i Ældre Sagen til at afprøve konceptet og give feedback på hvordan det har været. I løbet af 2024 bliver det muligt for jeres lokalafdeling at få oplægget ud lokalt, det vil være Marie Lenstrup fra Pårørende i Danmark der afholder, og det er gratis. Det kan være en god måde at markere demensuge 19 på også.
Det er en god mulighed for at sætte fokus på demens, og blive klogere på hvordan man kan støtte pårørende og mennesker med demens.
Tilmelding skal ske via mail til Demenskonsulent i Frivilligafdelingen Lotte Kofoed Hansen
lkh@aeldresagen.dk senest fredag, d. 9. februar 2024 – kom gerne flere fra samme lokalafdeling