SommerLotteri 2018
SommerLotteriets tema er sommer og palmestrand med inspiration fra en af hovedgevinsterne, som er et rejsegavekort. Der er fokus på et væld af fysiske og kontante præmier. SommerLotteriet har denne gang en hovedpræmie på 400.000 kroner!
I alt er der præmier for mere end 725.000 kroner.
Vi sender lotteriet ud til de segmenter, vi plejer, hvor vi giver den enkelte modtager brevtekst og indbetalingskort, alt efter om de tidligere har spillet eller ikke har spillet – om de fx er hyppige spillere eller er ad hoc spillere. Girokortene er bl.a. fortrykte girokort på 100 og 200 kr., girokort med to beløb 200/300 kr. eller 100/200 kr. og endelig girokort med trapper på 50/100/200/300 eller 200/300/500/750.
I SommerLotteriet tester vi denne gang effekten af, at give udvalgte modtagere en brun kuvert, et bilag om demens eller SommerChancen – hvor 10 lodder kan købes til halv pris.
Vi sender, som altid, ”Lynlodder" ud til alle segmenter, der modtager et bilag med trykte lodnumre, som de vil få, hvis de spiller med inden 14. maj.
SommerLotteriet udsendes til ca. 117.000 medlemskaber som Direct Mail. To uger inden betalingsfrist sendes der reminder ud til de medlemskaber i segmenterne ”Storspillere” og ”Loyale spillere”, som ikke har spillet ved første udsendelse.
Succeskriteriet for SommerLotteriet er en omsætning på mindst 3.800.000 kr.
SommerLotteriet blev udsendt 20. april 2018, og sidste frist for at spille med er den 4. juni 2018. Udsendelsen er i år fremrykket ca. en måned i forhold til tidligere. Vi undgår derved, at lotteriet bliver udsendt samtidig med vores kontingentopkrævning.
Trækningen foregår 13. juni 2018 og trækningsresultatet offentliggøres 19. juni 2018 på www.aeldresagen.dk