Spørgeskemaundersøgelse i Besøgstjenesten
Ældre Sagens Frivilligafdeling gennemførte i foråret 2015 en spørgeskemaundersøgelse målrettet alle kontaktpersoner i Besøgstjenesten, også besøgsvenner med hund.
Vi ville gerne blive klogere på aktiviteterne og forholdene i forbindelse med Besøgstjenesten, så vi i sekretariatet kan blive endnu bedre til at tilbyde relevant støtte og bistand til området.
Kort om undersøgelsen Besøgstjeneste foråret 2015:
Svarprocent
66 % med god repræsentation af alle geografiske områder, som Ældre Sagens Besøgstjeneste dækker.
Antal besøgsvenner
Der er 4867 besøgsvenner fordelt på 194 lokalafdelinger i Ældre Sagen (september 2015).
Erfaring
Der er mange års erfaring samlet i Besøgstjenesten.
20 % har været kontaktpersoner i over 8 år, og kun halvdelen af kontaktpersonerne er nye (mellem 1-3 år).
Kontaktpersonernes forventninger til fremtiden er ikke lagt fast. 48 % af de, der svarer på spørgsmålet, om hvor længe de vil fortsætte, svarer ”ved ikke”.
Gruppestørrelse
I dag håndterer en kontaktperson typisk en gruppe på 11-30 personer.
86 % af de adspurgte mener, de mangler besøgsvenner.
44 % af kontaktpersonerne oplever, at der i nogen grad er balance mellem antallet af besøgsværter og besøgsvenner.
28 % oplever, at der er fuld balance mellem besøgsværter og venner.
Besøgsarenaer
Alle Besøgstjenester har besøg i folks bolig og 74 % af kontaktpersonerne har også besøgsaktiviteter på plejehjem. 19 % af de adspurgte havde besøgsvenner med hund som en del af Besøgstjenesten.
Samarbejde
Besøgstjenesten har generelt et godt samarbejde med hjemmeplejen og andre organisationer.
53 % procent af kontaktpersonerne samarbejder med andre.
86 % procent af de nye besøgsværter finder deres vej til Besøgstjenesten gennem samarbejdet med kommunen.
Rekruttering
De fleste kontaktpersoner (67 %) får deres frivillige gennem prikkemetoden.
46 % af kontaktpersonerne ser den største udfordring i fremtiden for Besøgstjenesten som værende rekruttering.
Kurser
Der er et ønske hos 28 % af kontaktpersonerne om nye kurser og materiale til Besøgstjenesten.
Ved spørgsmål, kommentarer eller behov for anden konsulentbistand i forbindelse med Besøgstjenesten er I velkomne til at kontakte konsulent Tine Schiller.