190611 Referat
DISTRIKT 10 16. juni 2019
Referat af møde i distriktsledelsen den 11. juni 2019
Deltagere: Finn Madsen, Henning Broman, Janni Sørensen, Dan Jønsson, Kirsten Hauge Kjærgaard, Kirsten Søe Jørgensen, Jannie Lambrecht.
Afbud: Lise Høst, Lise Vork.
Referent: Jannie Lambrecht.
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse/bemærkninger til referat af distriktsforsamlingsmødet den 24. april
2019
Under punktet distriktskoordinatoren for social-humanitære opgaver, Astrid Bregninge rettes:
”Har afholdt Danmark spiser sammen den 8. maj 2018” til ”Har afholdt halvårsmøde den 8. maj 2018”. Herefter blev referatet godkendt uden yderligere bemærkninger.
3. Orientering fra distriktskoordinatorerne etc.
Distriktskoordinatoren for IT
Dan oplyste, at der bliver afholdt et 2-dages møde i Middelfart for alle distrikterne.
Der afholdes IT kontaktmøde for distrikt 10 den 9. oktober 2019.
Den 13. november 2019 afholdes temadag for alle frivillige kontaktpersoner.
Distriktskoordinatoren for sygehuse
Jan Falkensteen har ringet til Finn og oplyst, at der endnu ikke er valgt en ny formand til sygehusudvalget. Finn kontakter dem igen, så der kan komme en afklaring omkring en ny formand.
Distriktskoordinatoren for ældre- og sundhedspolitik
Kirsten H.K. oplyste, at der er ældre-politisk møde den 4. september 2019, og at der afholdes en temadag den 22. oktober 2019.
Distriktskoordinatoren for social-humanitære opgaver
Kirsten S.J. oplyste, at der har været afholdt en temadag den 26. april.
Der afholdes en temadag fælles for distrikt 9 og 10 om besøgstjenesten den 9. oktober 2019. Den 1. november 2019 afholdes halvårsmøde med evaluering af den tidligere temadag.
Ledelsen
Formanden oplyste, at den forretningsorden, som blev ændret på mødet den 24. april 2019 nu er den gældende.
Henning havde deltaget i distriktsledelsesmødet for alle distrikter, hvor der også deltog 3 landsbestyrelsesmedlemmer.
Der er ved at blive igangsat et forsøg med central tilmelding til kurser, temadage, etc. for alle distrikter, hvor Snorresgade bliver tovholder og udfærdiger deltagerlister, sender dagsorden ud osv.
Distriktstræffet - især for ledelsespersoner - bliver den 4.-5. februar 2020 i Vingsted Centret.
Der er planlagt formøde til landsbestyrelsesmødet med distriktslederne. Her kan næstformænd også deltage, hvis landsbestyrelsen accepterer det.
Af nye tiltag blev nævnt flere ting:
- fremmødet på temadagene er meget varierende. Det kunne være en god idé at have en foredragsholder med.
- Mødekalender med alle aktiviteter for distriktsledelsen lægges på hjemmesiden.
- En ny folder om arbejdet i distrikterne med opdeling af lokalafdelingerne.
4. Evaluering af temadagen den 23. maj 2019 for nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Tilbagemeldingen fra nogle deltagere er, at de er meget glade for at møde hinanden, og at det var en god dag.
Det vil være rigtig fint at udlevere bestyrelsesmateriale fra de enkelte bestyrelser til dem, der deltager i denne temadag. Deltagerne er ikke helt klædt på til mødet, og de burde have haft materiale fra begyndelsen af det nye arbejde.
Der skal være mere tid til åben diskussion.
Det vil også være en god idé at vise Frivillig Portalen denne dag.
Og så kunne det være godt med en evaluering af dagen. Hvilke forventninger har deltagerne haft?
Der mangler repræsentation fra alt for mange afdelinger. Denne gang var der 8 afdelinger repræsenteret ud af 21 mulige. Punktet tages op til distriktsforsamlingsmødet den 19. september 2019.
En mulighed for at vise alle nye de forskellige temadag kan være en mødekalender på nettet.
5. Forslag til temadage
I Ballerup er det foreslået fra udvalget ÆSPO (ældre- og sundhedspolitik), at disse 2 områder slås sammen. De fleste af møderne/temadagene i disse områder overlapper hinanden indholdsmæssigt. Dette er også et forslag til de øvrige distrikter.
Distrikt 9 og 10 afholder en temadag om besøgstjenesten i 2019.
Og et træf i efteråret for bisiddere og vejledere vil være meget fornuftigt. Henning vil gerne stå for dette arrangement. Kirsten SJ har kontaktet Camilla Stubbe Teglbjærg, ÆS for at høre, om der er planlagt nogen undervisning. Da der ikke er planlagt kurser, har Kirsten fået grønt lys”til at arrangere en temadag senere på året, hvis det er muligt.
Områderedaktør Anne Verheij har bedt ledelsen tage initiativ til et møde mellem område- og lokalredaktørerne.
Det foreslås i denne forbindelse, at der oprettes et kommunikationsudvalg, så de selv kan står for møderne fremover.
IT har haft et lignende tværgående samarbejde, og det kan kraftigt anbefales.
6. Eventuelle input til næste distriktsforsamlingsmøde den 19. september 2019
Deltagerbetaling for afbud bliver ikke effektueret. Det skal fremgå af alle indbydelser, at afdelingen bliver trukket ved afbud. Dette er vedtaget på distriktsforsamlingsmødet den 29. maj 2016. Beløbet der trækkes er i 2019 fastsat til 250 kr. for udeblivelse uden afbud. Pointeres igen.
7. Dato for næste distriktsledelsesmøde og næste delegeretmøde
Der afholdes distrikts-formøde den 19. november 2019 til delegeretmødet, som i år afholdes den 28.-29. november 2019. Her forventes, at der stiller en repræsentant fra hver afdeling.
Årsmøde for 2020 er nu planlagt til den 16. april 2020.
Distriktsledelsen afholder næste møde den 9. september 2019, kl. 13, Howitzvej 1.
Tilmeldingsfrist til distriktsforsamlingsmødet den 19. september 2019 sættes derfor til den 8. september 2019.
8. Eventuelt
Der søges ny sekretær til distriktsledelsen og distriktsforsamlingen.
Man skal have speciel tilladelse til at bruge listeværktøjet. Dette skal der søges om i Snorresgade.
Tilbuddet om gratis Microsoft-pakke til frivillige er trukket tilbage, da det gik op for Microsoft, hvor mange frivillige det drejer sig om. Tilbuddet gælder nu i stedet for afdelingerne, som kan få én pakke hver.
Vi kan ikke få udleveret mailadresser som skal bruges til invitation af medlemmer. Det er kun, hvis invitationerne udsendes fra Snorresgade, at det er en mulighed.