230111 Referat
Referat af distriktsledelsesmøde 11. januar 2023 - Distrikt 10
Ældre Sagen Frederiksberg, Howitzvej 1, 2000 Frederiksberg
Deltagere: Anette Broman, Bente Olofsen, Dan Jønsson, Henning Broman, Janni Sørensen,
Palle Skov, Steen Ledsager, Jette Nichum
Afbud: Lise Høst, Alfred Grinderslev
Referent: Jette Nichum
-
Valg af mødeleder
Henning Broman blev valgt som mødeleder
-
Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til budget – nye vilkår for Distriktspuljer
-
Opsamling fra delegeretmøde Nyborg Strand 22.-23. november
Palle orienterede:
Forslag om regulering af kørselsgodtgørelse til frivillige blev godkendt dvs. at vi fremover selv kan bestemme hvilken sats vi ønsker at benytte.
Vi skal derfor tage stilling til det lokalt, i koordinationsudvalg og i distriktet
Forslag til forhøjelse af kontingentandel til lokalafdelingerne, blev også godkendt. Satsen per medlem bliver forhøjet med kr 10,00 for 2023
Palle inviterer Birger Rasmussen til næste distriktsforsamlingsmøde 13/04 (årsmødet)
-
Distriktsledelsens generelle situation
Henning gav en status på de andre distrikters reaktion på distrikt 10s forslag fra 221101 om mere distriktsindflydelse i ÆS. Ikke alle distrikter har reageret. Henning følger sagen tæt.
Med udgangspunkt i forretningsordenen blev det afklaret
-
at distriktsledelsen består af formand, næstformand/næstformænd, og kasserer, som vælges hvert år på årsmødet i april. Distriktsledelsen kan vælges uden for distriktsforsamlingens kreds, dog er medlemskab af Ældre Sagen samt bopæl i distriktets område en forudsætning.
-
at distriktskoordinatorerne og en repræsentant for Det Regionale Sundhedsudvalg indgår i distriktsledelsen.
-
at Distriktsledelsen inviterer den af Ældre Sagens Landsbestyrelse udpegede kontaktperson med til alle møder, og
-
at Distriktsledelsen samarbejder tæt med Landsforeningen Ældre Sagens foreningskonsulent
Drøftelsen og afklaringen mundede ud i forslag om at distriktsledelsen efter årsmødet arrangerer en hel dag, med fokus på os selv. F.eks. på vores roller, mødefrekvens, mødekultur og bidrag til distriktsledelsens opgaver.
-
Nyt fra fagudvalgene:
-
Ældrepolitisk udvalg:
-
Social-humanitært udvalg: Møde i foråret for koordinatorerne i distriktet
-
IT-udvalget: Valg i foråret, tema møde efteråret
-
Arrangements-, Aktivitets- og Kulturudvalg: Allerede afholdt møde i januar for erfaringsudveksling,
-
Det regionale Sundhedsudvalg i Region H: Steen fortalte at udvalget arbejder med forslag om udvikling af foredrag målrettet distrikternes – i første omgang distrikt 10s lokalbestyrelser med formål at styrke lokalbestyrelsernes viden og handlemuligheder om Ældre Sagens sundhedspolitiske rolle og opgaver på lokalt niveau. Forslaget er under udarbejdelse
Med reference til Palles mail 16/11/2022 med anmodning om at holde forretningsudvalget orienteret om møder og aktiviteter i udvalgene, må vi konstatere at intet endnu er modtaget.
Send venligst input og status senest 19/03 til brug for vores næste nyhedsbrev og kommende distriktsforsamlingsmøde.
-
Forberedelse til distriktsforsamlingsmødet 13.04.2023 i Campus.
Vi drøftede disse punkter.
Kort præsentation bordet rundt
Formandens beretning
Valg af distriktsledelse:
Formand: Palle Skov søger genvalg
Næstformænd: Henning Broman, og Jette Nichum søger genvalg
Kasserer: Janni Sørensen ønsker ikke genvalg
Forslag: Kasserer og formand vælges for 2 år
Næstformænd vælges for 1 år
Beretning fra fagudvalgene
Nyt fra foreningskonsulenten Lise Høst
Nyt fra landsbestyrelsen Birger Rasmusen
Hans Christian Rask skal også inviteres
Godkendelse af regnskab 2022 og budget 2023
Forslag om nedsættelse af et motionsudvalg.
Nyt fra lokalformænd
Der bestilles tapas til frokosten
Endelig dagsorden udsendes efter forretningsudvalgets møde 23/03.
-
Forslag til budget 2023
Med udgangspunkt i at distrikterne modtager uændret kontingentandel i 2023 (D10 kr. 92.762), at landsbestyrelsen har godkendt sekretariats forslag om ændring af distriktspuljerne (D10s andel kr. 85.464), og at D10s likvide beholdning (egenkapital) ved årsskiftet udgjorde kr. 455.188 konstaterede Palle at arbejdet med budget 2023 tager udgangspunkt i en samlet mulighed på kr. 633.414!
Dette udgangspunkt giver mulighed for en forøgelse af det hidtidige aktivitetsniveau, hvad både frekvens og indhold angår.
Distriktspuljen indeholder et tilskud på op til kr. 14.651 til fagudvalget vedr. Motion. Da D10 ikke har et sådant udvalg var der enighed om at et sådant udvalg søges nedsat på Distriktsforsamlingsmødet 13/04/23.
Det gode udgangspunkt for budget 2023 giver god mulighed for at støtte op om aktiviteteter, der iværksættes af Det Regionale Sundhedsudvalg for Region H. Udvalget faciliteres af D9, Der afsættes midler i budgettet hertil. Det konstateres med glæde, at Landsbestyrelsens budget for 2023 fortsat indeholder tilskud på kr. 250.000 til de fem regionale sundhedsudvalg – kr. 50.000 til hver.
Udvalgsformændene for alle fagudvalg opfordres til at tænke ’ud-af-boksen’ hvad aktiviteter i 2023 angår. Forretningsudvalget mødes 23/03. Forslag til aktiviteter og budget sendes til formanden inden denne dag.
Det er et mål, at alle midler fra distriktspuljerne udnyttes fuldt ud i 2023, og at regnskab 2023 slutter med en reduceret egenkapital.
-
Eventuelt
Forretningsudvalget mødes 23/03/2023 kl 10:00 i Ældre Sagen Ballerup
Mødet sluttede kl. 11:30
Frederiksberg 11/01/2023