190424 Referat årsmøde
DISTRIKT 10 25. april 2019
Referat af møde i distriktsforsamlingen den 24. april 2019
Deltagere: Finn Madsen, Henning Broman, Janni Sørensen, Astrid Bregninge, Marianne Geertsen,
Lise Høst, Kirsten Søe Jørgensen, Dan Jønsson, John Møller Jørgensen, Kirsten Hauge Kjærgaard,
Lise Vork, Erik Vang Nielsen, Kaare Kjær-Madsen, Ole M. Landsmann, Lone Thelke, Jan Østergaard
Bertelsen, Palle Skov, Hugo Østergaard-Andersen, René Christiansen, Friederike Wenning
Afbud: Henrik Mauritsen, Kirsten Kanstrup Sørensen, Flemming Skouboe, Erik Mollerup, Per
Nørskov, Gurli Kejser, Jørgen Pedersen, Poul Andersen, Anne-Grethe Kragerup, Leif Geertsen,
Birthe Laursen, Anne Verheij, Birger Rasmussen.
Referent: Jannie Lambrecht.
1. Valg af dirigent
Lise Høst blev valgt som dirigent.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt. Undervejs er punkterne 6 og 7 nu byttet om – da pkt. 7: Budget 2019
hænger naturligt sammen med pkt. 5: Regnskab for 2018.
3. Kort præsentation bordet rundt
Der var en kort og fin præsentationsrunde.
4. Årsberetning 2018
Formanden
Der blev afholdt årsmøde den 23. april 2018, hvor der blev valgt bestyrelse og John blev valgt ind
som koordinator for sygehuse.
Finn deltog i møde for distriktsformændene den 24. maj 2018, hvor der blev udvekslet erfaringer
om, hvilket arbejde der bliver udført.
Den 7. juni 2018 blev der afholdt orienteringsmøde for nye bestyrelsesmedlemmer og
suppleanter.
Den 20. september 2018 blev der afholdt møde til forberedelse af distriktsforsamlingen den 20.
november 2018.
Den 23. oktober 2018 var der møde med landsbestyrelsen og de 10 distriktsformænd. Her blev
distrikternes fremtid diskuteret.
Den 20. november var der distriktsforsamlingsmøde, hvor dagsordenen fra 20/9-2018 og forslag til
delegeretforsamlingen blev gennemgået.
Der har været møder i distriktsledelsen den 10. august og den 31. oktober 2018 samt i 2019 den
10. januar og den 29. marts.
Efter delegeretforsamlingen er Birger Rasmussen udnævnt som afløser for Preben Staun som
landsbestyrelsens repræsentant i distriktsforsamlingen.
Finn sluttede med en opfordring til, at alle nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter bliver
tilmeldt orienteringsmødet den 23. maj 2019. (Se pkt. 14.)
Og en stor tak til Marianne Geertsen for hendes indsats som sekretær.
Distriktskoordinatoren for aktiviteter, Lise Vork
Der har været stor tilstrømning til aktivitetsgruppen; de er p.t. 48 medlemmer.
Det fungerer godt med møderne, hvor deltagerne inspirerer hinanden med ture og rejser. Der
bliver også diskuteret problemer, herunder kurser for turarrangørerne, da det er et meget
forpligtende arbejde.
Nye medlemmer melder sig selv til gruppen og er typisk turarrangørerne. Lise kan kun anbefale
alle afdelinger at melde sig til gruppen.
Det har også vist sig, at afdelingerne er blevet bedre til at arrangere ture på tværs efter at have
deltaget i møderne.
Distriktskoordinatoren for sygehuse, John Møller Jørgensen
Der har været møde i januar omkring den patientansvarlige læge. Dette forventes indført på 25
afdelinger; hovedsageligt cancer-afdelinger til at starte med. Begrebet er endnu kun kendt
indenfor regionen. Man forventer, at den patientansvarlige læge er implementeret med udgangen
af 2020.
Der har været afholdt møder i april, september, oktober 2018 samt marts 2019 i sygehusudvalget.
Fremover er det aftalt, at der afholdes 4 årlige møder.
Der er udfærdiget et nyt kommissorium og fremover vil udvalget bestå af 3 medlemmer fra distrikt
9, 4 medlemmer fra distrikt 10, 1 repræsentant fra sygehuset og 1 fra rigsrevisionen.
Der var møde med regionen den 23. oktober 2018. Dette gik desværre ikke så godt som forventet.
Kommunerne halter bagud med uddannelse og mangel på lokaler.
Det vil være godt, at Snorresgade her deltager aktivt med målsætninger.
Problemer med akutpladser, som i nogle kommuner er ændret til hjemmet. Det har aldrig været
meningen. Kommunerne har også oprettet nogle pladser som flexpladser, så de kan kræve
betaling for dette.
Overbelægning er diskuteret i gruppen.
Sundhedsaftalen er stadig under behandling. Den bliver formentlig ”dynamisk”, hvilket betyder
den kan justeres løbende.
Satspuljemidlerne udløber nu og der udfærdiges retningslinjer, som kommunerne kan køre efter.
Der var bestyrelsesmøde i september, hvor de enkelte områder blev delt op til de enkelte
medlemmer.
Der har været afholdt stormøde i Nordsjælland med deltagelse af 120 personer, som gik over al
forventning.
John træder fra, og der skal vælges ny formand, som konstitueres ved møde den 27. maj 2019.
Distriktskoordinatoren for ældre- og sundhedspolitik, Kirsten Hauge Kjærsgaard
Der er afholdt møde i februar og i august 2018. Der er en god dialog og erfaringer udveksles. Har
haft enten Lise eller Rikke fra sekretariatet med, og det vil de meget gerne fortsætte med.
Der har været afholdt temadag den 15. marts 2018 om et værdigt ældreliv for ældre med behov
for hjælp. Dagen var et samarbejde med social-humanitær gruppen, og der deltog 48.
Den 10. oktober 2018 afholdtes en temadag om demens og pårørende. Også denne dag fik stor
ros.
Der er planlagt en temadag den 29. april 2019 i Snorresgade: Pårørende – den usynlige hær.
Afdelingerne opfordret til at deltage, da der stadig er plads (24. april 2019).
Der er problemer med listeværktøjet, da mange lokalafdelinger ikke får opdateret ændringer ved
formandsskift og kontaktpersoner til Snorresgade. Det betyder, at invitationer etc. ikke er
fyldestgørende. Det giver negative tilbagemeldinger fra modtagere af indbydelser etc.
Flere har lavet deres egne lister med den svaghed, at disse bliver vedligeholdt pr. kulance. Det
optimale er, at alle rettelser foretages til Snorresgade, så listerne altid er korrekte. Alle opfordres
til at opdatere afdelingens oplysninger.
Distriktskoordinatoren for social-humanitære opgaver, Astrid Bregninge
Har afholdt Danmark spiser sammen den 8. maj 2018.
Der er afholdt en temadag om fortællinger. Og 10. oktober 2018 er der afholdt en temadag om
demens og pårørende. Der har også været kursusdag om brug af iPad for demente.
Der afholdes halvårsmøde en 26. april 2019, hvor der inden mødet er udsendt spørgeskemaer om
frivillige. Det andet halvårsmøde afholdes i oktober 2019. Maillisten til invitationerne er på ca. 90
personer.
Der afholdes temadag for aktivitetsledere og besøgsvenner i oktober 2019 om besøgstjenesten.
Her er plads til 100 personer.
Distriktskoordinatoren for IT, Dan Jønsson
Opfordrer til, at alle retter henvendelse til de respektive formænd og beder dem om at få rettet
listeværktøjet.
Der er afholdt temadag den 5. april 2018 om NemID på app og andre nye tiltag.
Den 25. april 2018 var der temadag om at være ansvarlig, hvad lykkes i afdelingen med fokus på
læring.
Den 16. oktober 2018 var der temadag om samarbejde mellem it-folk og de social-humanitære
frivillige. Med indhold af: Hvordan kan vi hjælpe hinanden og samarbejdet med plejehjem. Dette
var en meget succesfuld dag.
Den 14. november 2018 var der temadag om Persondataloven.
Årsberetningen blev enstemmigt vedtaget.
5. Regnskab 2018
Janni oplyste, at der sådan set intet nyt var i regnskabet, og at alle havde haft mulighed for at
gennemgå tallene.
Der var en kort diskussion, om formuen – som er temmelig høj - skulle blive stående, returneres
eller bruges. Alle var enige om at det ville være en god idé at bruge pengene til nogle gode formål.
Et forslag var f.eks. en inspirationsdag for frivillige i distrikterne. Ved at returnere puljemidlerne,
fordeles de blot blandt de andre afdelinger.
Fremover vil puljemidler, man får bevilget, først blive udbetalt ved fremsendelse af bilag, så
formuen vil ikke vokse så meget mere.
Regnskabet blev godkendt.
6. Godkendelse af budget for 2019
Budgettet blev godkendt.
7. Valg af distriktsledelse
a. Formand: Finn Madsen blev genvalgt som formand.
b. Næstformand: Henning Broman blev genvalgt som næstformand.
c. Kasserer: Janni Sørensen blev genvalgt som kasserer.
d. Hvem er udpeget som koordinator i faggrupperne det kommende år
Lise Vork er koordinator for arrangementer
Kirsten Søe Jørgensen er koordinator for social-humanitære opgaver
Dan Jønsson er IT koordinator
Kirsten Hauge Kjærgaard er koordinator for ældre- og sundhedspolitikken
Koordinatoren for sygehuse er endnu ikke udpeget, der er valg i sygehusudvalget den 27/5-2019
8. Valg af suppleant til sygehusudvalget
I sygehusudvalget vælges sandsynligvis Jan Falkensteen og Mona Ulsted som medlemmer, og der
mangler så en suppleant i stedet for Mona. Suppleanten deltager på lige fod med øvrige
medlemmer. Lokalbestyrelserne bedes sende mulige kandidatnavne til Finn Madsen,
madsen.finn@hotmail.com, så distriktet kan anbefale en kandidat til suppleantposten til mødet i
Sygehusudvalget den 27. maj 2019.
9. Nyt fra Landsbestyrelsen
Punktet udgik desværre, da Birger Rasmussen var forhindret i at nå frem til mødet.
10. Bemærkninger til andre referater
Kaare, Brøndby spurgte ind til Hennings kommentar i sidste referat fra 29. marts 2019 om de
politiske holdninger i Ældre Sagen. Han har haft erfaring med, at Snorresgade tidligere har meldt
ud, at folk skal genoplives, selv om der er oprettet behandlingstestamente. Der var enighed om, at
dialogmødet med landsbestyrelsen var et godt forum at bringe tingene op i.
Der udspandt sig en diskussion om behandlingstestamenter generelt, og hvordan kendskabet kan
udbredes i hele landet. Ingen endelige konklusioner, men temadage er en god måde at komme ud
med budskabet. Flere lokalafdelinger har allerede gang i dette.
11. Forslag til ændringer af forretningsordenen
Ændringerne blev vedtaget med den ændring, at sekretariatet erstattes af skatterådet under Økonomi,
side 3.
12. Info og Erfa
a. Fra distriktsledelsen: Intet nyt.
b. Fra landsbestyrelsen: Afbud fra Birger Rasmussen
c. Fra faggruppekoordinatorerne – herunder sygehuse:
IT afholder en temadag i november om bl.a. iPhone og iPad. Dan sender dette ud.
Sygehuse: Der blev afholdt temadag i Nordsjælland med gode indslag. Rigsrevisionen har
kommenteret på behandlingsgarantien og har også måttet konstatere, at jo lavere i samfundet
desto mindre behandling. Dette var godt at få videreformidlet til sygehusledelsen.
d. Kort nyt fra lokalbestyrelsernePalle, Amager2300: Det tog ca. 2 minutter at vælge 4 suppleanter på årsmødet.Palle kunne endvidere fortælle, at et af deres medlemmer blev så harm på Movia efter årsmødet,
at et konkret forslag om læserbreve og reaktioner blev sat i gang. Det har som bekendt betydet, at
Movia igen har sat køreplaner op på busholdepladserne. Nu inddrager Movia Ældre Sagen i deres
planer og har inviteret Amager2300 til møde den 7. maj 2019. Så en meget positiv effekt af en
reaktion.
I øvrigt skyldes Movia’s ændringer med de mgl. køreplaner, at deres økonomi er driftsomlagt
grundet den nye cityring.
Hugo, Østerbro: De har fået ny formand: Jan Ingvorsen og har allerede har afholdt 2 møder. De er i
gang med at iværksætte en ny aktivitet, nemlig fodbold, som er et samspil mellem lokalafdelingen,
DBU og kommunen.
Jan, København City: De har fået ny kasserer, som vil forny deres gamle regnskabssystem. De
afholder et afdelingsmøde den 16. maj 2019 om bestyrelsesarbejde.
Kaare, Brøndby: De har annonceret om frivillige med meget dårligt resultat. Også selv om de
havde slået sig sammen med Rødovre og Vallensbæk om annoncen.
Regnskabsmæssigt har de modtaget samme tilskud fra kommunen som sædvanligt, men de er
blevet beskåret med 20% på §18 og §79.
Samarbejdet om et seniorråd med Vallensbæk fungerer optimalt.
Afdelingen starter kursus i petanque for demente, hvor banerne bliver lavet af kommunen.
Kunne oplyse, at de har haft inviteret borgmesteren og et udvalgsmedlem til møde i afdelingen.
De var meget overraskede over alle de aktiviteter, Ældre Sagen laver.
René, Rødovre: Der var udskiftning i bestyrelsen med 3 nye suppleanter og 1 nyt
bestyrelsesmedlem. De har kun afholdt et møde, men skal have næste møde den 26/4.
Er startet med bookingsystemet og undersøger mulighederne for en demenscafé.
Friederike, Vallensbæk: Der har været årsmøde i social-humanitære gruppen med en enkelt
udskiftning. Afd. har afholdt Danmark spiser sammen med 60 deltagere.
De har en hyggecafé hver anden lørdag, som er blevet et tilløbsstykke, hvor der deltager 25-30
personer hver gang.
Floorball har en stabil styrke på 20, som dyrker det med glæde.
Friederike oplyste endvidere, at det er lidt af en udfordring at sidde i Ældrerådet.
Lone, Glostrup: Bestyrelsen er ændret tilbage til 5 personer fra tidligere 7. Der er valgt 2 nye
medlemmer ind.
Er startet med bookingsystemet i januar, og det er implementeret godt.
De har også startet en demenscafé i januar, hvor der endnu ikke er så mange deltagere.
Afdelingen har fået en grillvogn, som de kører ud med. Betingelse for at leje sådan en, er at man
mindst har 5 arrangementer.
Glostrup har fået lavet en reklame for Ældre Sagen til biograferne; forventet premiere ultimo april.
Der afholdes Danmark spiser sammen den 26. april 2019.
Krolf holdet er en succes.
Lise, Gladsaxe: Afd. har afholdt middag for frivillige og samtidig inviteret borgerrådgiveren.
Rådgiveren er ansat til at hjælpe med at tolke afgørelse fra kommunen etc. og blev præsenteret
for de frivillige til middagen.
Spurgte ind til, hvad kan man gøre med betaling af undervisere, da de jo er frivillige og ikke kan
betales. Fremtidigt kan det blive nødvendigt med betalte undervisere, da de ellers vil mangle.
Erik, Albertslund: Der er valgt en ny suppleant og et nyt bestyrelsesmedlem til bestyrelsen.
Afd. afholder et temamøde med en jurist i løbet af året.
Ole, Dragør: Skal til at starte med bookingsystemet.
Har afholdt Danmark spiser sammen den 15. november 2018.
Afd. har haft den pudsige oplevelse, at en deltager meldte sig til kortspil med en andens
medlemskort. For at undgå dette igen, er aktivitetslederen blevet bedt om at holde øje med dette.
Finn, Frederiksberg: Der er valgt 2 nye suppleanter og i øvrigt genvalg i bestyrelsen.
Afd. holder i år senere ferielukket og udbyder sommeraktiviteter i juni, juli og august måned.
Frederiksberg har fået ny borgmester og det er aftalt, at han kommer og besøger kontoret en dag.
Da lejeaftalen for Howitzvej 1 udløber om 4 år, er der holdt møde med udlejer, hvor afd. har bedt
om at få forlænget lejeaftalen.
Henning, Ballerup: Afdelingen skal flytte, da den nuværende adresse ikke duer grundet
nedslidning.
Kunne oplyse til almen viden, at man skal være opmærksom på, at der ikke er nogen
afbestillingsforsikring på højskolebetalinger. De er blevet opmærksomme på dette i forbindelse
med bestilling af sommerkurser på en højskole på Bornholm, som har betalingsproblemer.
13. Regnskab for 1. kvartal 2019
Ingen bemærkninger.
14. Temadage 2019
Der afholdes orienteringsmøde for nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter den 23. maj 2019.
Invitation til dette udsendes med dette referat.
15. Kurser 2019
Det kniber med plads på kassererkurset for de nyvalgte. Glostrup kunne ikke få plads.
16. Dato for næste distriktsforsamlingsmøde
Næste møde afholdes den 19. september 2019 i Snorresgade.
17. Eventuelt
En afdeling har erfaring med, at pengene følger telefonnr. og kan oprettes via bankkonto og
telefonnr.
Der bør ligge helt faste retningslinjer udstukket af Snorresgade. Lise Høst undersøger, om der
allerede er retningslinjer for MobilPay.
En deltager gjorde opmærksom på vigtigheden af, at man ikke bruger andres billeder eller artikler i
lokalbladene. Det kan blive en dyr ”fornøjelse”.
Lise Vork kunne her oplyse, at der ligger samtykkeerklæringer til billeder etc., som man kan bruge.
De er lagt ind på Frivillig Portalen.