Mødesteder - praktisk guide for frivillige, der får fællesskaber til at gro
Ældre Sagen har gode erfaringer med frivillige, der støtter pårørende. Det sker bl.a. i form af demenscafeer, hvor man møder andre ligestillede, via besøgsvenner og demensafløsere.
I en støttegruppe får de pårørende dækket behovet for samvær med ligestillede. Gruppen giver lindring gennem andres erfaring og refleksioner, samt bekræftelse på, at man ikke er alene.
Her kan man trygt give udtryk for sine tanker og følelser og blive mødt med forståelse af mennesker i samme situation. Derfor er det så vigtigt, at der bliver pustet liv i sådanne grupper.
Denne publikation er en guide til alle jer frivillige, der har tid, kræfter og lyst til at etablere støttegrupper eller mødesteder for mennesker med demens og/eller pårørende. Vi ved, at de vil blive værdsat!
Hent folderen "Mødesteder - praktisk guide for frivillige, der får fællesskaber til at gro"