Inspiration og gode råd
I forbindelse med opstart af drømmeløbergrupper har vi lavet en folder, som tager dig igennem, hvad du skal være opmærksom på ved opstarten.
Eksempel på Drømmeløberne i Gentofte
Drømmeløberne startede som et pilotprojekt i Gentofte, hvor Ældre Sagen og det lokale plejehjem samarbejder om at opfylde ældres drømme. De vandt i 2024 Ældreprisen i Gentofte Kommune og har på nuværende tidspunkt opfyldt 100+ drømme og har mere end 350 frivillige i deres lokale facebookgruppe.
"Det er et definerende træk ved det at være menneske at drømme – at forestille sig ting, man gerne vil opleve. Med Drømmeløberne har I skabt et projekt, hvor ældres drømme bliver til levet liv. I har formået at nytænke frivillighed og gøre det fleksibelt og tilgængeligt for mange, der gerne vil bidrage til at skabe glæde, men som ikke nødvendigvis har tid til en længerevarende indsats. Jeg håber, at dette smarte koncept vil sprede sig til endnu flere plejehjem i kommunen,” siger borgmester Michael Fenger.