Samarbejde med plejepersonale
Et tæt samarbejde med plejepersonalet er afgørende for, at jeres vågetjeneste bliver brugt. Få gode idéer til, hvordan I kan gøre plejepersonalet opmærksomme på jeres vågetjeneste.
Det er først, når plejepersonalet kender jer godt i vågetjenesten og har tillid til jer, at det bliver en naturlig ting for dem at ringe efter jer.
Derfor er det vigtigt, at I løbende tager kontakt til de steder, som I har en aftale med og tilbyder at komme ud på personalemøder.
Du kan læse mere om, hvorfor det er vigtigt at have denne direkte kontakt til plejepersonalet, og få tips til, hvad I kan sige, og hvordan I gør i guiden om vågetjenesten på side 7-9 og side 17-21.
Materialer til plejepersonalet om vågetjenesten
Når I er ude og fortælle om vågetjenesten på personalemøder, er det en god ide at have materiale om vågetjenesten med. Vi har to slags materialer til personalet:
- En pixifolder og plakat med information om vågetjenesten og jeres kontaktoplysninger, som er målrettet personalet. Disse bestilles ved at kontakte konsulenterne for vågetjenesten, se kontaktoplysninger nedenfor.
- En folder til pårørende med information om vågetjenesten, som er målrettet pårørende, og som personalet kan give til dem. Husk at skrive jeres kontaktoplysninger på folderen. Folderen kan bestilles på Frivilligshoppen.
Bestil folder til pårørende på Frivilligshoppen