Brush up for instruktører - to dage - NYT
Målgruppe
Motionsfrivillige der for år tilbage har deltaget på kurset Instruktør i indemotion eller har tilsvarende viden. Kurset er for dig, der har et stolemotionshold og for dig, der har hold med mere friske rørige ældre.
Udbytte
Du får genopfrisket teorien om ældre og træning med fokus på, hvordan kondition, muskelstyrke, bevægelighed og balance trænes. Du får inspiration til nye øvelser og erfaringsudveksling med andre aktive instruktører.
Indhold
- Genopfriskning af teorien om aldring og træning af kondition, muskelstyrke, bevægelighed, balance mv. og øvelser, der træner disse
- Inspiration til nye øvelser og hvordan musikken understøtter bevægelse
- Fokus på nervesystemets rolle i kroppens bevægelser og bækkenbundens arbejde under fysisk aktivitet
- Erfaringsudveksling mellem kursisterne både øvelser, og det at undervise andre
- Det vil jeg hjem og sætte fokus på.
Form
Kurset veksler mellem teori, dialog og praktik – bemærk der er forholdsvis meget fysisk aktivitet i løbet af de to kursusdage – siddende på og stående ved stol, stående og gående samt liggende på gulv. Det er derfor en forudsætning, at du er godt gående.
Undervisere
Heidi Kynde Nielsen, fysioterapeut, København
Karin Schultz, sundheds- og idrætskonsulent, Ældre Sagen
Dato og sted
14. - 15. maj 2025
Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65
5260 Odense S
Tid
Start dag 1 kl. 10 og slut dag 2 kl. 16.00
Kursusdagene er med fuld forplejning og overnatning på enkeltværelser.