Kursus for ledere af aktiviteter der tilbydes på plejehjem - NYT
Målgruppe
Dette kursus er for aktivitetsledere, der står for aktiviteter på plejehjem, fx indenfor sang, caféer, motion, kørestolsskubbere, demensaktiviteter mm., eller til dig der gerne vil opstarte nye aktiviteter på plejehjem.
Udbytte
Du får inspiration til rekruttering af frivillige og til nye aktiviteter samt ideer til, hvordan du i praksis kan bygge bro mellem lokale aktører og plejeboliger. Du får viden om, hvordan du støtter frivillige, så de opnår større trivsel i deres virke, og hvordan frivillige og professionelle kan samarbejde og koordinere aktiviteter til glæde for ældre i plejeboliger.
Indhold
- Forståelse og indsigt i frivilliges virke på plejehjem
- Inspiration til aktiviteter der skaber samvær
- Drømmesamtaler, CST og kognitiv stimulation
- Kultur på plejehjem
- Samarbejde og rekruttering.
Form
Kurset varierer mellem oplæg, film, samtaler, øvelser og erfaringsudveksling.
Undervisere
Jette Abildskov og Lotte Kofoed Hansen, konsulenter for demens og plejehjem, Ældre Sagen
Dato og sted
9. april 2025
Scandic Silkeborg
Udgaardsvej 2
8600 Silkeborg
9. oktober 2025
Scandic Roskilde Park
Ved Ringen 2
4000 Roskilde