Kommunikationskampagner
Kampagne for rimelig pension 2024
Mens lønnen stiger, halter pensionen bagefter. Det gør den, fordi pensionen først bliver justeret to år efter lønstigninger på det private arbejdsmarked.
Ældre Sagen foreslår derfor at fremrykke reguleringen i denne særlige situation, så pensionister og andre på forsørgelsesydelser får flere penge mellem hænderne allerede i 2024.
Læs mere om Ældre Sagens forslag om regulering af pensionen
Folder til frivillige
Ældre Sagens politiske afdeling har udviklet en folder til frivillige, der klæder jer på til debatten om pension.
Folderen forklarer pensionssystemet og hvorfor reguleringen er to år forsinket. Derudover er der en illustration, der viser en beregning af, hvordan pensionen halter efter lønnen.
Folderen indeholder også en side med Ældre Sagens forslag.
Tal og data om antal pensionister m.m.
Ældre Sagens økonomer har samlet en række centrale tal og data vedr. folkepensionister, førtidspensionister, seniorpensionister, personer på tidlig pension (Arne pension) og efterløn.
I oversigten finder I bl.a. tal på antal modtagere af folkepension i Danmark fordelt på kommuner og regioner.
Se centrale tal og data om pension
Skabelon til lokal/regional pressemeddelelse
Sekretariatet har skrevet et udkast til en pressemeddelelse om kampagnen og forslaget om regulering af pensionen. I kan som lokalafdeling være med til at skabe opmærksomhed om kampagnen ved at udfylde skabelonen med jeres oplysninger og sende den til lokale og regionale medier.
Hent skabelon til pressemeddelelse her
Kampagneelementer
Kampagnen består af bl.a. film og plakater. De forskellige elementer kan ses på fx Ældre Sagens hjemmeside, sociale medier, i pressen og i byrummet ved fx busstoppesteder.