Møderække 2022
Kære lokalt nyhedsbrevsfrivillige
Vi har taget hul på det nye år med Lokale nyhedsbreve med udgangspunkt i 400+ noter fra 2022-møderækken om Lokale nyhedsbreve. Stor tak til alle jer, som deltog ved møderne. Det var som altid en fornøjelse at komme rundt i landet - fysisk såvel som online - og opleve jeres store engagement i de lokale nyhedsbreve. Også tak for alle gode dialoger og de mange input, jeg fik med retur.
Opsamling møderække 2022
Der blev i 2022 afholdt 11 møder med i alt 85 deltagere. To af møderne blev afholdt online.
Til forskel fra tidligere møderækker brugte vi mindre tid på værktøjet/skabelonen Lokale nyhedsbreve og fokuserede primært på to udvalgte emner:
- Hvordan får vi flere tilmeldinger til de lokale nyhedsbreve?
- Hvordan arbejder I med lokale nyhedsbreve i lokalafdelingerne?
Det gav nogle gode snakke og udveksling af ideer og erfaringer på tværs af lokalafdelingerne, ligesom jeg fik opgaver og ideer med hjem, som jeg vil arbejde videre med sammen med nyhedsbrevsteamet.
Der var selvfølgelig også tid til en snak om Lokale nyhedsbreve generelt. Vi vil i løbet af 2023 gennemgå alle input med henblik på at optimere brugeroplevelsen både for dig som lokalt nyhedsbrevsfrivillig og for lokalafdelingens og medlemmernes oplevelse af det lokale nyhedsbrev som helhed.
Der var generelt enighed om, at møderne fortsat er gode og aktuelle, så møderækken fastholdes også i 2023, fysisk såvel som online. Så snart datoerne ligger fast sendes information via Frivilligportalens nyhedsbrev.
Via linket herunder får du en status på Lokale nyhedsbreve ultimo 2022 samt en opsamling af de gode input og ideer, som møderækken kastede af sig.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du som altid velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Merete Volder / marketing
mv@aeldresagen.dk