Brug Facebook til at rekruttere flere frivillige
Som frivillig er du den bedste ambassadør for Ældre Sagens frivilligaktiviteter. Halvdelen af vores nye frivillige bliver det efter at være blevet anbefalet det af en allerede aktiv frivillig. Igennem Facebook kan du skrive ud til mange på én gang, og du kommer bredere ud med dit budskab. Derfor gør det en stor forskel, når du laver et opslag om din frivilligaktivitet i Ældre Sagen, eller hvis du deler og synes godt om sådanne opslag.
Er man SoMe-redaktør i sin lokalafdeling, og ansvarlig for en lokalafdelings facebookside, kan man også blive inspireret af, hvad der er godt indhold i facebookopslag. Der findes dog andre sider, som kan klæde dig bedre på til rollen som SoMe-redaktør.
Få mere relevant viden som SoMe-redaktør her
Hvad kan du gøre for at synliggøre frivilligaktiviteterne på Facebook?
- Lav et opslag: Det bedste du kan gøre, er at lave dit eget opslaget. Det gør det mest troværdigt, da du selv laver og lægger opslaget ud. Når du laver et opslag, kommer du bredt ud til din omgangskreds på Facebook, og hvis andre ”synes godt om” eller deler dit opslag kommer det endnu bredere ud.
- Del andres opslag: Hvis du ikke bryder dig om selv at lave et opslag, kan du dele andres opslag i stedet, fx opslag lavet af din lokalafdeling. På den måde kommer budskabet ligeledes ud til din omgangskreds
- Synes godt om opslag: Hvis du synes godt om/liker opslag, er du med til yderligere at udbrede kendskabet til budskabet til din omgangskreds på Facebook. Det er derfor også med til at øge synligheden.
Hvordan laver du godt opslag?
Læs mere om, hvordan du teknisk laver et facebookopslag her
Læs her nogle råd til, hvordan du laver indhold til dit facebookopslag
Hvordan vælger du et godt billede til opslaget?
- Billedet skal være taget tæt på personen
- Der skal gerne være øjenkontakt med læseren
- Billedet skal være enkelt – dvs. ikke en masse ting i baggrunden
- Billedet skal være relevant ift. indholdet i dit opslag
Hvor kan man synliggøre sit opslag?
Du kan fx synliggøre et facebookopslag følgende steder:
- Igennem din egen facebookprofil
- Igennem en lokal facebookgruppe, fx ”Det sker I X-Købing”. Der findes mange lokale facebookgrupper med mange medlemmer, hvor man kan komme ud til rigtige mange mennesker med sit opslag. Det kræver dog som regel accept fra administratoren af facebookgruppen.
- Igennem din lokalafdelings facebookside. Få jeres lokale facebookadministrator til at lægge dit opslag på facebooksiden.
Man behøver ikke kun at vælge en af delene, hvis det er muligt, kan man komme bredest ud ved at bruge alle tre muligheder.
Hvor kan du få hjælp?
Er du i tvivl om, hvad der skal stå i dit opslag, kan du tage fat i en af fagkonsulenterne indenfor dit område, så kan de sende dig nogle forslag til opslagstekster, som du kan lade dig inspirere af.
Hvordan kan du lave en facebookside til lokalafdelingen?
Det er godt at have en facebookside til at synliggøre alle jeres lokale aktiviteter, samt synliggøre hvis I mangler flere frivillige. Når du skal lave en facebookside er det vigtigt, at du gør det i samarbejde med sekretariatet, da Ældre Sagen som en forening er dataansvarlig.
Læs mere om, hvem du skal kontakte for at få oprettet en facebookside her