Sådan bruger du Relatel
Ældre Sagens telefonsystem til Telefonvenner hedder Relatel. Du finder en guide til systemet her på siden. Du kan også hente en printvenlig manuel til Relatel.
Sådan bliver du oprettet i systemet
Vi sørger for at du bliver oprettet i systemet som frivillig telefonpasser, matcher eller aktivitetsleder. Når du er oprettet, får du en mail fra Relatel med et link til en side, hvor du kan oprette din adgangskode til systemet.
Brug en adgangskode, som du har let ved at huske.
Log ind
Du logger ind i Relatels telefonsystem på hjemmesiden.
Klik på hængelåsen i øverste højre hjørne.
Indtast din e-mailadresse og den adgangskode, som du selv har valgt.
Når din vagt begynder
Når du et logget ind i systemet og din vagt som telefonpasser begynder, skal du slå ”Forstyr ikke” fra. Det gør du øverst på siden.
Når knappen er grå, har du slået ”Forstyr ikke” fra. Nu er du aktiv og kan besvare opkald til Ældretelefonen.
Når du er aktiv, får du en grøn ring rundt om dit navn lidt længere nede på siden.
Når du slutter din vagt
Når din vagt er slut, skal du slå ”Forstyr ikke” til. Husk at gøre det, inden du logger af og lukker din computer.
Når knappen er grøn, har du slået ”Forstyr ikke” til. Nu er du inaktiv, og opkald til Telefonvenner vil ikke længere blive stillet om til dig.
Når du er inaktiv, får du en gul ring rundt om dit navn lidt længere nede på siden.
Sådan besvarer du et opkald
Når nogen ringer ind til Telefonvenner, dukker der et vindue op i bunden af skærmen. Telefonen ringer nu til alle jer, der er på vagt. Den første, der tager telefonen, får opkaldet.
Du tager telefonen ved at klikke på den grønne telefonrør-knap.
Du ringer af ved at klikke på den røde telefonrør-knap.
Sådan ringer du ud
Når du skal ringe ud fra Telefonvenner, skal du klikke på telefonrør-knappen øverst på siden.
Indtast det nummer, du vil ringe til, og klik på ”Ring op”.
Nu ringes der op til det nummer, du har indtastet, fra Telefonvenner.
NB! Ring kun op til danske numre – ikke udenlandske.
Sådan logger du ud
Inden du logger ud, skal du sikre dig, at ”Forstyr ikke” er slået til. Forstyr-ikke-knappen skal være grøn.
Du logger ud ved at klikke på dit navn øverst til højre. Klik derefter på log ud.
Hent app til din iPhone eller iPad
Har du en iPhone eller en iPad, kan du benytte Relatels app.
Den findes dog ikke til Android telefoner.
Hent Relatel-appen her:
https://apps.apple.com/dk/app/relatel/id552031735?l=da