Sådan tilslutter du dit Jabra headset
Der medfølger en manuel til det headset, som Ældre Sagen låner ud til matchere og telefonpassere i Ældre Sagen.
Her supplerer vi manualen og Jabras supportside med et par korte guides til dig, der har udfordringer med at tilslutte headsettet til din computer.
Sådan tilslutter du Jabra headsettet til din computer
Dit Jabra headset består af selve headsettet og en såkaldt base, som du headset skal tilsluttes, når du ikke bruger det.
- Tilslut selve basen til en stikkontakt, og sæt dit headset i basen på det lille stik, som passer ind i headsettet.
Nu lader du dit headset op. Et batteri-ikon på basen viser, hvor meget det er ladt op. - Tilslut nu basen til din computer med det sorte kabel, der følger med. Det store stik (USB-stikket) skal i din computer. Stikket i den anden ende af kablet sættes i basen. Der er to steder det kan sættes ind - det er ligegyldigt, hvilket sted du vælger.
- Nu mangler du bare at vælge dit headset som standardenhed til lyd. Måden du gør det på, afhænger af om du har en windowscomputer eller Mac. Se nedenfor.
Få lyd i dit Jabra headset via en Windows computer
- Højreklik på lydikonet i den såkaldte proceslinje nederst til højre på din computerskærm
- Klik på "Åbn indstillinger for lyd"
- Under "Vælg din outputenhed" skal du vælge "Jabre Engage 75"
- Lidt længere nede under "Vælg din inputenhed" skal du ligeledes vælge "Jabra Engage 75".
Nu har du valgt Jabra headsettet som din standard-lydenhed. Du kan tjekke, at du nu har lyd i dit headset ved at gå ind på youtube.com og se en film. Lyden fra Youtube burde nu komme fra dit headset.
Se også guiden:
Hvordan indstiller jeg min Jabra-enhed som standardlydenhed på min Windows-computer?
Få lyd i dit Jabra headset via en Mac
- Klik på apple-ikonet øverst til venstre på din skærm
- Vælg systemindstillinger
- Klik på lyd,
- Klik på "Lyd ud".
- Vælg Jabra Engage 75.
- Klik nu på knappen "Lyd ind".
- Vælg Jabra Engage 75.
Nu har du valgt Jabra headsettet som din standard-lydenhed. Du kan tjekke, at du nu har lyd i dit headset ved at gå ind på youtube.com og se en film. Lyden fra Youtube burde nu komme fra dit headset.
Se også guiden:
Hvordan indstiller jeg mit headset som standardlydenheden på min Mac-computer?
Tilslut dit headset til en mobiltelefon eller tablet
- Klik på menu-ikonet på basen tre gange, indtil du kommer til "Mobilenhed Ny enhed"
- Klik på det lille tjek-tegn
- Nu ændres teksten på basen til "Aktivér bluetooth på mobilenheden"
- Klik igen på det lille tjek-tegn
- Åbn din mobiltelefon eller tablet, og klik på "Indstillinger" og dernæst på "Bluetooth"
- Klik på Jabra Engage 75, når den vises i listen over tilgængelige bluetooth-enheder på din mobil eller tablet
- Nu er din mobil/tablet forbundet med dit headset.