Når man laver indkøbsture
Retningslinjer for indkøbsture
Det at kunne hjælpe lokale ældre med at komme ud og handle ind, det er en rigtig god aktivitet som kan tilbydes i lokalafdelingen. Det er dog vigtigt, at en sådan aktivitet skal foregå på en måde der ikke kræver erhvervskørekort, eller at det sker i samarbejde med en lokal vognmand.
Passagerer i en bil tilhørende en frivillig er ikke omfattet af forsikringerne for Ældre Sagen, men vil evt. kunne opnå erstatning i henhold til erstatningsansvarsloven. I så fald vil det være bilens ejers autoansvarsforsikring, eller modpartens autoansvarsforsikring, hvis man ikke selv er skyld i uheldet.