Generationsmøder
Generationsmøder bringer generationer sammen i unikke fællesskaber, hvor livserfaring og nysgerrighed mødes, og hvor både ældre og yngre får glæde af hinanden.
Her på siden finder du viden om de typer af aktiviteter, som vi arbejder med i Generationsmødet:
- Skole- og børnehavevenner: Frivillige fungerer som ekstra voksne i skoler og børnehaver, hvor de hjælper børnene med lektier, læsning eller bare er til stede som en ekstra ressource.
- Madskoler: Her lærer børn og unge at lave mad sammen med frivillige, hvor generationsudveksling og madlavning går hånd i hånd.
- Mentorordninger: Frivillige fungerer som mentorer for unge og deler ud af deres livserfaring og viden til at hjælpe de unge på vej i livet.
- Skolehaver: Frivillige og børn arbejder sammen i haver, hvor de lærer om natur, dyrkning og økologi, samtidig med at de opbygger relationer på tværs af generationer.
Kom godt i gang med generationsmøder
Hvis du vil udvikle generationsmøder i din lokalafdeling, kan du finde vejledninger og materialer, der hjælper dig godt på vej.
Helt centralt er samarbejdet med lokale skoler, institutioner eller andre relevante partnere, som har interesse i at bringe generationer sammen. Brug vores guidelines, så I får nogle fælles spilleregler for samarbejdet i et velfungerende og gensidigt givende partnerskab.
Der er også erfaringer fra andre lokalafdelinger, som du kan lade dig inspirere af.