Mad og måltider

Det offentlige serverer hver dag ca. 800.000 måltider, hvoraf halvdelen er til ældre, der ikke selv kan stå for den daglige madlavning. Kortsigtede effektivisereringsgevinster og lange holdbarhedsdatoer har i flere år domineret tilgangen til den såkaldte ældremad i mange offentlige institutioner og kommuner. Ældre Sagen mener, at der er behov for at give hele området et løft, så maden, måltider og ernæring i langt højere grad bruges som et aktivt redskab til at fremme livskvalitet og sundhed blandt ældre og integreres i den forebyggende og rehabiliterende indsats.

Det er vigtigt, men ikke nok, at maden har det rette næringsindhold. Individuelle behov og præferencer, kulinarisk kvalitet, madens duft, smag, udseende, anretning og de fysiske og sociale rammer for måltidet har alt sammen betydning for lysten til at spise og dermed også, hvorvidt maden kommer fra tallerken til mave. Hvis maden ikke glider ned, har det store konsekvenser for helbredet. Ældre, der taber sig eller ikke får dækket deres næringsbehov, har nedsat funktionsevne og mere brug for hjælp, bliver hyppigere syge og indlagt på hospitalet.

Problemets omfang er stort. Der findes ganske vist ikke præcise tal for udbredelsen af underernæring, men Socialstyrelsen vurderer, at knap halvdelen af de ældre, der modtager hjemmepleje og bor på plejehjem, oplever uplanlagt vægttab, og ca. 15-20 % er undervægtige. Ifølge tal fra den Landsdækkende Database for Geriatri oplever 43 % af de ældre medicinske patienter, der bliver vejet både ved indlæggelse og udskrivelse, et vægttab under indlæggelsen.

Det er dyrt både for den enkelte og samfundet. En analyse udarbejdet af Arla og Kost- og Ernæringsforbundet i 2014 viser, at underernæring koster den offentlige sektor i Danmark ca. 6 mia. kr. årligt, hvoraf 1,5-2 mia. kr. vil kunne spares ved en målrettet indsats. God mad- og måltidskvalitet og en styrket ernæringsindsats bidrager derfor til en værdig ældrepleje med bedre helbred, færre genindlæggelser osv.

Det er vanskeligt at vurdere omkostningerne ved nedenstående forslag – det afhænger bl.a. af hvilke af tiltagene, der evt. – helt eller delvis – allerede er implementeret i nogle kommuner. Dette foreligger der ikke en samlet kortlægning af. Men for at få det samlede billede skal den forebyggende effekt medregnes: Dvs. investeringerne i området holdes op mod de samfundsøkonomiske gevinster, der kan opnås i sundhedsvæsen og kommunal pleje, ved at højne ældres helbred.

Forslag

1. Frisklavet mad til ældre i hjemmeplejen og i plejebolig
   • Hjemmeboende ældre, der er visiteret til madservice, skal have mulighed for at få leveret frisklavet mad hver dag, såfremt de ønsker det.
   • Maden på plejehjem skal tilberedes tæt på beboerne, så de kan dufte maden og deltage i mad- og måltidsaktiviteter.

   Fakta: Et godt måltid mad i ældreplejen er frisklavet, svarer 72 % af de 65-74 årige i Madindeks 2014 udarbejdet af Madkulturen.
   I 2012 anbefalede Ældrekommissionen, at der skal dufte af mad forud for måltidet på plejehjemmene, maden bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig og god kvalitet, og beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen. Undersøgelser viser også, at god, veltillavet, duftende mad stimulerer appetitten og skaber hverdagsglæde blandt ældre på plejehjem. Alligevel er udviklingen i de seneste 10-15 år gået den anden vej. Flere og flere kommuner har for at høste stordriftsfordele flyttet madlavningen fra plejehjemmene til centrale storkøkkener. Ifølge en undersøgelse udarbejdet af DR i efteråret 2014 laves der i dag kun mad på stedet på fire ud af 10 danske plejehjem.
   
   Københavns Kommune har efter en årrække som frontløber for centraliseret madproduktion valgt at gå mod strømmen og satse på en ambitiøs mad- og måltidspolitik for kommunens ældre. Madlavningen er flyttet fra centralkøkkenet ud på de lokale plejehjem, og hjemmeboende ældre har mulighed for at få leveret mad to gange om dagen. Erfaringerne herfra tyder på, at det er muligt at løfte mad- og måltidskvaliteten uden ekstra økonomiske omkostninger for den daglige drift. Roskilde er et andet eksempel på en kommune, hvor maden har politisk prioritet. Ældre, der er visiteret til madservice, har bl.a. mulighed for at vælge mellem at få leveret frisklavet varm mad hver dag eller få kølemad et par gange om ugen. Også i Aarhus har man valgt at få lavet frisk mad på de enkelte plejehjem.
   
   

2. Tænk i variation og individuel tilpasning
   • Det gode måltid og smag varierer fra person til person, samtidig med at fysik og sygdom har stor betydning for, hvad man kan og skal spise. Maden og måltidet skal derfor altid tage udgangspunkt i den enkelte ældres ønsker og behov.
   • Ældre, omfattet af en offentlig madordning, skal have et varieret madtilbud, hvor de selv har indflydelse på maden, mulighed for at sammensætte menuer og vælge mellem flere retter.
   • Ældre, omfattet af en offentlig madordning, skal have et målrettet madtilbud med mulighed for kost og diæter tilpasset særlige behov, fx kost til småtspisende. Maden skal følge de officielle kostanbefalinger.

   Fakta: Mange ældre er småtspisende og har brug for en energitæt proteinrig kost og hyppige mindre måltider. Nedsat appetit, sygdom, tygge- og synkebesvær, dårlige tænder, mindre spytproduktion, og afhængighed af hjælp til at spise er også barrierer, der kan gøre det svært for ældre at spise og holde vægten.

3. Sammenhængende og tværgående ernæringsindsats
   • Der skal fastlægges bindende politiske tiltag og mål for mad, måltider og ernæring på tværs af social- og sundhedssektoren.
   • Alle kommuner skal have en mad- og måltidspolitik målrettet ældre, der er om-fattet af en offentlig madordning.
   • Det skal være et krav, at der ved visitation til hjemmepleje, indflytning på plejehjem og visse indlæggelser på sygehus foretages en ernæringsvurdering. Der skal ligeledes opstilles mål for frekvensen af den løbende ernæringsvurdering.
   • Sygehuse og kommuner skal samarbejde om ernæringsindsatsen. Ved udskrivelse fra sygehus skal patienter med lægefagligt begrundet behov tilbydes en individuel ernæringsplan efter samme model, som de i dag skal tilbydes en gen-optræningsplan. Ernæringsplanen skal udarbejdes sammen med patienten.

   Fakta: Underernæring er velkendt af myndighederne, og der er udviklet en række planer, værktøjer og vejledninger på området bl.a. i forbindelse med ”Projekt God mad – Godt liv” (2008-2010). ”Værktøjer til systematisk identifikation af ernæringstilstand” (2013) og ”Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab” (2015).

I 2013 kom ”National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen" med anbefalinger om mad- og måltidspolitikker i kommunerne, løbende ernæringsvurderinger af ældre i hjemmeplejen og på plejehjem, mad der tager udgangspunkt i ældres behov og ønsker samt styrket tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om mad, måltider og ernæring. I den seneste satspuljeaftale blev der afsat 11 mio. kr. over de kommende tre år til udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre.

Politisk har området dog været domineret af gode intentioner og hensigtserklæringer, mens specifikke målsætninger og krav har været fraværende. Mad, måltider og ernæring falder i dag mellem tre ressortområder nemlig Social- Sundheds- og Fødevareministeriet, samtidig med, at kommunerne har en stor del af ansvaret for maden i hjemmeplejen og på plejehjem.

I Holland har man siden 2007 arbejdet med at indføre obligatoriske systematiske ernæringsscreeninger og kvalitetsindikatorer for underernæring på både hospitaler, plejehjem og i hjemmeplejen, hvilket har ført til et fald i antallet af underernærede ældre.

Det gør Ældre Sagen: Ældre Sagens lokale afdelinger har mange måltidsaktiviteter, hvor fællesskabet omkring maden er i centrum, fx suppeaftener, fisketure, madklub for enlige, caféer og spisevenner.

Spisevenner er en form for besøgsvenner, som deltager i det måltid, ældre i hjemmeplejen får bragt ud. Det foregår typisk ved, at Ældre Sagen samarbejder med kommunen, som betaler for det ekstra måltid til den frivillige spiseven. I Odense har kommunen og Ældre Sagen siden 2009 samarbejdet om spisevenner. En undersøgelse af effekten hos 25 ældre har her vist, at vægten, funktionsevnen og livskvaliteten blandt deltagerne steg, efter de fik en spiseven.

På nationalt plan deltager Ældre Sagen i Forum for Underernæring, der arbejder på at udvikle løsningforslag til at mindske underernæring, og Måltidstænketanken, som udarbejder idéer til at styrke danskernes madkultur.