Plejeboliger og ældreboliger
Flere ældre får brug for en ældre- eller plejebolig i takt med, at behovet for pleje og omsorg stiger. Er der boliger nok til at sikre alle med behov? Er der boliger nok til de ældre der har demens og hvad er kommunernes tilbud til ældre der ønsker en plejebolig eller en beskyttet bolig? Tal, fakta og lovgivning om emnet er samlet i temahæfte om pleje- og ældreboliger.
I forhold til pleje- og ældreboliger har Ældre Sagen to mærkesager. Vi ønsker flere boliger til borgere med demens og at der bygges nye moderne pleje- og ældreboliger. Vi skal holde øje i kommunerne og arbejde for, at ønskerne bliver efterkommet. Derfor skal vi være en aktiv med- og modspiller i kommunen, når det handler om pleje- og ældreboliger.
I temahæftet om pleje- og ældreboliger, kan du læse om lovgivning, fakta og tal fra kommunerne. Du kan få mere at vide om Ældre Sagens holdning og hvordan I kan arbejde for bedre boligløsninger for ældre i din kommune.
Hent Ældre Sagens 14 krav til plejehjem (hent som dokument)
Ældre Sagen har udarbejdet en dialogguide, til alle de frivillige som arbejder med lokal indflydelse og ”Det gode liv på plejehjem”. Dialogguiden indeholder fakta, Ældre Sagens meninger og forslag til spørgsmål man kan stille til kommunale politikere, embedsmænd og ledere.
Hent dialogguide Det gode liv på Plejehjem (hent som dokument)
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte de ældrepolitiske konsulenter Tina Hosbond, e-mail: th@aeldresagen.dk eller Steen Kabel, e- mail: sk@aeldresagen.dk