Mandefællesskaber
Ældre mænd deltager i ringere grad end ældre kvinder i aktiviteter og de har generelt en mere usund livsstil. Enlige ældre mænd er mere ensomme end enlige ældre kvinder og de dør tidligere.
Til gengæld viser undersøgelser, at deltagelse i aktiviteter fører til sundere livsstil og lavere grad af ensomhedsfølelse.
Derfor har vi i Ældre Sagen valgt at sætte fokus på mænd.
Mandefællesskabsambassadører
Nedenfor finder du nogle gode eksempler på velfungerende mandefællesskaber i Ældre Sagens lokalafdelinger. Vi kalder dem mandefællesskabsambassadører.
Ønsker du at besøge nogle af mandefællesskaberne er du velkommen til at tage kontakt til den ansvarlige.
- Værksted i Juelsminde
I Juelsminde mødes de to timer to gange om ugen. De har fået mulighed for at have et godt lille værksted ved Juelsmindehallerne.
Hvis du ønsker at høre mere om værkstedet kan du kontakte Martin Bech Jørgensen på telefon 51 93 68 56.
- Værksteder i Kerteminde
I Kerteminde mødes de tre gange om ugen i træværksted og smedje. Efter ca. fire timer i værkstederne spiser de efterfølgende en god frokost.
- Fodbold på Amager
I 2300KøbenhavnS mødes de hver onsdag kl. 11 og spiller fodbold. Bagefter får de en ostemad og en kop kaffe.
-
Herreværelse i Sorø
I Sorø mødes de i herreværelset en gang om måneden til fællesspisning og foredrag. Flere og flere mænd tilmelder sig og ca. 100 mænd møder op hver gang.
Kontakt Ole Brøndum på telefon 2911 73 53 eller e-mail brondumo@gmail.com
-
Reparationscafé i Greve og Sallingsund
I Ældre Sagen Greve har de startet en reparationscafé, hvor frivillige primært mænd mødes og reparerer forskellige ting, der er gået i stykker. Kontakt Ingebritt van der Poel på telefon 53 86 16 60 eller e-mail ipogreve@gmail.com.
I Ældre Sagen i Sallingsund har de ligeledes startet en reparationscafé, hvor mænd mødes og reparerer ting. Kontakt Aase Brøndum på telefon 30 11 81 01 eller e-mail troneav@gmail.com
Læs mere om reparationscaféer her
Lyt til Ældre Sagens podcast: Mænd - fra førertrøje til baghjul
I dette afsnit af Ældre Sagens podcast Hjertesager kan du blive klogere på, hvorfor fællesskaber for mænd er vigtige.
De medvirkende er Svend Aage Madsen, psykolog og Forskningsleder, formand for Forum for Mænds Sundhed og Lars Berg Schovsbo, konsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling med ansvar for at skabe fællesskaber for mænd.
Lyt her eller der, hvor du plejer at lytte til podcasts.
Kontakt sekretariatet
Har du spørgsmål til mandefællesskaber eller ønsker hjælp til at starte nye aktiviteter målrettet mænd, kan du kontakte social-humanitær konsulent Lars Berg Schovsbo på telefon 23 47 79 95 eller e-mail: lbs@aeldresagen.dk
Kurser
Hvert år afholdes kurser i mandefællesskaber. Du finder datoer for kurserne i kursuskataloget og her på Frivilligportalen.