En god mavefornemmelse
Målgruppe
Alle motionsfrivillige. Frivillige fra andre aktiviteter er også velkomne.
Udbytte
Du får viden om de nye kostråd og ernæringens betydning for tarmfunktionen og sundhed generelt. Vi kommer også omkring hvad du, som motionsfrivillig i Ældre Sagen kan svare, hvis/når dine deltagere eller motionsven stiller dig spørgsmål angående kost og motion, herunder protein og styrketræning.
Indhold
Der er mange myter og fordomme om, hvad der er godt at spise både for vores helbred og klima.
Med de nye anbefalinger har vi solide råd om ernæring, der beskytter både helbred og klima. Bliv klogere på, hvad de helt nye kostråd (Nordisk Næringsstofs Anbefalinger) fra 2023 helt konkret indeholder.
- Hvad betyder det for vores sundhed, og hvad skal man være særligt opmærksom på?
- Er det godt for os alle at spise mere plantebaseret og mindre kød?
- Er der aldersgrupper eller patientkategorier, hvor det ikke er godt? Fx ældre eller folk med knogleskørhed eller tarmproblemer?
Vores tarmsystem er nemlig afgørende for vores liv og velvære. Men dets funktioner er helst ikke noget man taler om på trods af at rigtig mange af os døjer med maveproblemer som irritabel tarm og forstoppelse. De seneste år har forskningen dog i stigende grad understreget vigtigheden af en sund og velfungerende tarm, og emnet er med tiden blevet mindre tabubelagt. Hvad siger forskningen om ernæringens betydning for tarmene? Og hvilken rolle spiller motionen for tarmfunktionen?
Form: Webinar
Et ”webinar” har den form, at lyd og video for deltagere vil være slukket. Man kan udelukkende stille spørgsmål via chatten. Formen adskiller sig dermed en smule fra webkurserne, hvor der er mere interaktion, en mindre gruppe deltagere, og hvor vi både kan se og høre alle deltagere.
Webinaret foregår online via programmet Teams. Det kræver en computer, tablet eller smartphone.
Underviser
Mette Borre, specialist i ernæringens betydning for tarmsystemet. Mette er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital på en afdeling der beskæftiger sig med sygdomme i mave-tarm-kanalen. Igennem sine aktive år indenfor feltet har hun bl.a. været forfatter og medforfatter til en række lærebøger og har sammen med læger udarbejdet danske guidelines og artikler til behandling af forstoppelse og irritabel tyktarm. Mette er også medforfatter til bogen ”Rigtig god fordøjelse” og de meget populære bøger om "Low FODMAP Diet - giver ro i maven samt bogen ”Toptrimmede tarm”. Foruden dette er hun også aktiv underviser for patienter og fagfolk og er ligeledes ofte at finde på TV, i blade og magasiner med gode råd til et udfordret mavetarmsystem.
Vært
Tina Jensen, sundheds- og idrætskonsulent, Ældre Sagen
Dato
14. november 2024
Tid
Kl. 13.00-15.00
Tjek ind online
Fra kl. 12.45 - 13.00.
Du får tilsendt mødelinket i ugen op til webinaret.
Tilmeldingsfrist
6. november 2024