Styrk trivslen
Trivsel er en forudsætning for, at frivillige finder det attraktivt at være i Ældre Sagen. I Ældre Sagen stræber vi efter, at alle frivillige oplever sig set, hørt og forstået.
Kendetegn for trivsel er, at den frivillige bliver mødt med:
- Åbenhed – imødekommenhed – lydhørhed
- Meningsfulde opgaver med ansvar
- Tryghed
- Gensidig respekt og tillid
Det er lokalbestyrelsen, der har ansvaret for at have fokus på adfærd og kultur i lokalafdelingen og sikre de frivilliges trivsel (Vedtægten § 8.2.). Ledelse af frivillige skal ske ud fra grundprincipperne i den anerkendende tænkning. Relationen mellem mennesker er kernen i organisationen.