Om indsatsen mod ensomhed
Næsten alle mennesker oplever ensomhed i løbet af tilværelsen. For nogle blive ensomheden i perioder så alvorlig, at den væsentligt nedsætter deres livskvalitet og ligefrem gør dem fysisk syge.
Ældre Sagen var i 2014 initiativtager til Folkebevægelsen mod Ensomhed. Sammen med mange andre arbejder vi aktivt på at mindske ensomheden i Danmark.
Som frivillig i Ældre Sagen kan du spille en vigtig rolle i at opdage og bekæmpe ensomhed blandt ældre. Ved at være opmærksom på signalerne og inkludere små indsatser i dine aktiviteter, kan du hjælpe med at skabe fællesskaber, der modvirker ensomhed og styrker livskvaliteten.
Få inspiration til indsatsen mod ensomhed
Danmark Spiser Sammen
Hvert år i uge 17 og 45 deltager Ældre Sagen i "Danmark Spiser Sammen" – en national begivenhed arrangeret af Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Begivenheden samler mennesker over hele landet til fællesspisning for at modvirke ensomhed. Godt 600.000 danskere føler sig ensomme, og Danmark Spiser Sammen er en vigtig indsats for at samle mennesker og skabe nye relationer.
Som lokalafdeling kan I bruge de midler, der tildeles, til at afholde disse fællesspisninger eller andre lignende arrangementer, der kan gentages flere gange årligt. Ved at samarbejde med andre organisationer kan I invitere flere, der har brug for at føle sig inkluderet i et socialt fællesskab.