Danmark Spiser Sammen
Godt 500.000 danskere føler sig ensomme. Det kan vi gøre noget ved.
Visionen er, at ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed. Det kræver en længerevarende indsats, der skal spredes i hele landet og forankres i lokalsamfundene.
Ældre Sagen deltager hvert år i uge 17 og 45 i en national begivenhed: Danmark Spiser Sammen. Det gør vi sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed (FmE), som Ældre Sagen tog initiativ til i 2014.
Få inspiration til Danmark Spiser Sammen
Hent guide til Danmark Spiser Sammen (Pdf)
Læs mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed
Hold fast i Danmark Spiser Sammen
Delegeretforsamlingen besluttede i november 2022, at der fremover skal overføres 10 kr. mere pr. medlem til lokalafdelingerne. Det svarer til ca. 9,6 mio. kr. om året. Disse midler flyttes fra sekretariatets budget til lokalafdelingerne, så lokalafdelingerne selv råder over et større beløb.
Som resultat af besparelserne på sekretariatets budget, har Landsbestyrelsen besluttet at nedlægge søgepuljerne til lokalafdelingerne i 2023. Det gælder også for Danmark Spiser Sammen.
Som lokalafdeling kan man bruge en del af de ekstra midler, der fremover tildeles til at afholde Danmark Spiser Sammen eller andre fællesspisninger for. Det er en god idé, fordi Danmark Spiser Sammen er en vigtig indsats mod ensomhed.
Det er fortsat muligt at bestille kopper, servietter og forklæder til Danmark Spiser Sammen. Det er muligt at søge midler hos ISOBRO og Nordeafonden.
Sammen når vi flere
Vi opfordrer til, at fællesspisningerne arrangeres i samarbejde med andre organisationer fx andre medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Det giver mulighed for at invitere flere, som føler sig ensomme.
Desuden kan I lave en fælles annonce, og planlægge og afvikle arrangementet sammen.
Se listen over Folkebevægelsen mod Ensomheds medlemsorganisationer
Etablering af permanente spisefællesskaber
Hvis spisefællesskaberne skal være med til at forebygge og begrænse ensomhed, er det ikke nok, at de kun gennemføres i uge 17 og/eller 45.
Overvej derfor, om jeres spisearrangement kan gentages flere gange om året og blive en blivende del af lokalafdelingens aktivitetskalender.