Fordelagtige mobilaftaler
Nye muligheder for at etablere en prismæssigt fordelagtig telefonordning til frivillige, som hidtil har fået telefongodtgørelse iht. bestemmelserne i ligningsvejledningen, jf. Kassererhåndbogen side 20
Fastnet.nu blev etableret i 2012 på opfordring af Ældre Sagen, med det formål, at udvikle et full-service teleselskab til Ældre Sagens medlemmer. Fastnet.nu tilbyder mobil- og fastnettelefoni samt bredbånd til særdeles konkurrencedygtige priser, og er i dag teleudbyder for mere end 35.000 af Ældre Sagens medlemmer.
Efter ønske fra Ældre Sagen har Fastnet.nu udviklet 3 mobilabonnementer til Ældre Sagens lokalafdelinger som kan benyttes til hotline, tryghedsopkald og vågetjenester og lignende.
- Abonnementerne er beregnet til frivillige i lokalafdelinger med vågetjeneste, hotline, tryghedsopkald eller lignende
- Abonnementerne må ikke benyttes privat
- Abonnementerne bestilles og faktureres i lokalafdelingens navn, og ikke til privatpersoner. Dette muliggør en let og enkel administration
- Abonnementer kan udelukkende bestilles af lokalafdelingens kasserer, eller en af denne udpeget person.