Guide til frivilligledere
Som lokal leder af frivillige i Ældre Sagen kan du invitere en kommunal samarbejdspartner fra fx hjemmepleje, plejehjem, visitation eller borgerservice til et introduktionsmøde for frivillige med fokus på de forhold, der gælder på det respektive område.
Samarbejdspartneren præsenterer kommunens eller regionens holdninger til frivillighed. I tilknytning til præsentationen fremlægger du Ældre Sagens frivillighedspolitik, og den måde I lokalt arbejder med politikken på.
Samarbejdsaftaler
Mange lokalafdelinger og koordinationsudvalg har gode erfaringer med at indgå samarbejdsaftaler med kommuner eller regioner, hvor indbyrdes forventninger og roller afklares.
Indholdet kan være følgende punkter:
- Formålet med samarbejdsaftalen
- Målgruppe for den frivillige indsats
- Aktiviteter, der indgår i indsatsen, fx besøg på plejehjem, fællesspisning eller it-hjælp i hjemmet
- Hvilke opgaver løser samarbejdspartnerne - hver for sig og evt. sammen
- Grænsefladerne mellem den enkelte frivillige og hendes/hans indsats og den evt. professionelle, herunder hvad den frivillige ikke påtager sig (fx hjælp til toiletbesøg eller håndtering af penge)
- Rammer for den frivillige indsats i form af fx lokaler eller transport
- Øvrig struktur for samarbejdet, fx mødehyppighed, kommunikation mellem jer, kontaktpersoner, hvordan orienterer og inspirerer I hinanden, hvordan planlægger I fælles aktiviteter
- Økonomi, fx budget og evt. tilskud
- Hvor længe samarbejdsaftalen løber og hvornår den genforhandles
Desuden bør indholdet reflektere Ældre Sagens frivillighedspolitik.
Download guide til frivilligledere
Læs Ældre Sagens frivillighedspolitik
Kurser til frivillige
Som lokal leder af frivillige i Ældre Sagen kan du sikre, at jeres frivillige er godt rustede til deres frivillige opgaver på fx plejehjem eller i den ældres hjem ved at arrangere eller selv afholde introduktionskurser. Du kan også invitere frivillige til at deltage på et af Ældre Sagens generelle kursustilbud.
Du kan desuden samarbejde med jeres kommunale eller regionale samarbejdspartnere om at afholde introduktionskurser eller opdateringskurser gerne med fokus på konkrete cases.