Aftaleskabeloner for den sociale indsats
Vi anbefaler, at der altid indgås en aftale mellem den frivillige og lokalafdelingens aktivitetsleder.
Hent blanket til aftale med ny frivillig
Hent blanket til ændring af aftale med frivillig
Besøgstjenesten
Det er altid godt at være enige om, hvilke rammer besøgstjenesten virker i - vi anbefaler derfor, at der også indgås aftale med besøgsværten. Nedenstående blanket kan nye besøgsværter udfylde med kontaktoplysninger, personlige præferencer og andre forhold, som kan have betydning for et vellykket besøg.
Det kan være en god idé med et samtykke fra besøgsværten til, at pårørende eller hospitalet må kontakte Ældre Sagen, hvis besøgsværten bliver indlagt og derfor må aflyse et besøg. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor Ældre Sagen gerne vil i kontakt med en pårørende til værten. Det kræver samtykke.
Begge typer samtykke har felter i aftalen, der kan springes over, hvis værten ønsker det.
Hent blanket til aftale med ny besøgsvært
Herudover er der et brev, som indeholder en beskrivelse af rammerne for besøgsvennens indsats. Det kan besøgsvenner give deres nye besøgsværter.
Tryghedsopkald
Også for tryghedsopkaldere anbefaler vi at lave en aftale med modtageren af tryghedsopkaldet. Her er samtykke fra de pårørende påkrævet, da det er en del af ordningen, at opkalderen kan kontakte en pårørende, hvis telefonen ikke bliver taget.
I vælger selv, om I vil indhente mundtligt eller skriftligt samtykke.
Hent blanket til aftale med ny opkaldsmodtager
Herudover er der to korte velkomstbreve med de vigtigste aftalepunkter. Der er et til hhv. opkaldsmodtager og opringer. I kan skrive opkaldstidsrummet på i hånden.
Hent brev med velkomst til opringer
Hent brev med velkomst til opkaldsmodtager
Tryghedsopkald: Samtykke fra pårørende
Persondataforordningen kræver, at I indhenter samtykke fra de pårørende til, at I kan henvende jer, hvis den ældre ikke tager telefonen.
Det er tilstrækkeligt med et mundtligt samtykke, som fx kan indhentes over telefonen. Blot er det vigtigt at sørge for at notere datoen for samtykket på den skriftlige aftale. Skriv samtidigt (MS) ud for datoen.
Når du ringer til de pårørende, skal du oplyse om, hvad aftalen indebærer, samt at Ældre Sagen er dataansvarlig. Læs gerne teksten fra aftalen op.
Læs mere om håndtering af samtykke og opkaldslister for tryghedsopkaldere