Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

EREMITAGESLOTTET OG RUDOLPH TEGNERS MUSEUM & STATUEPARK

Vi besøger Rudolph Tegners Museum og Statuepark, som er beliggende i ”Rusland”, et særdeles naturskønt lyngklædt område, hvor statuerne/skulpturerne kan ses blandt enebærkrat, spredte fyrretræer og stilkeg, ligesom man fra det højeste punkt i parken kan skue ud over Kattegat.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 09.04.2025 kl. 10.00

Lokalafdeling

Roskilde

Hvem

For alle

Pris medlemmer

895 kr.

Pris ikke medlemmer

895 kr.

Hvornår

28.05.2025 kl.08.30-17.00

Mødested

Roskilde Hallerne

Beskrivelse

Vi kører til Dronningmølle i Nordsjælland, hvor vi besøger Rudolph Tegners Museum og Statuepark, som er beliggende i ”Rusland”, et særdeles naturskønt lyngklædt område, hvor statuerne/skulpturerne kan ses blandt enebærkrat, spredte fyrretræer og stilkeg, ligesom man fra det højeste punkt i parken kan skue ud over Kattegat.
Ved ankomst til museet drikker vi den medbragte kaffe med et stykke brød, hvorefter der deles op i to grupper, som fordeles i henholdsvis Museet og Statueparken. I museet er der rundvisning med guide, som fortæller om Rudolph Tegner og hustruen Elna, som begge udførte værker, som kan ses i museet og parken. Efter ca. 1 time bytter grupperne om, så alle får mulighed for at besøge begge områder.

Vi kører derefter til Gilleleje Havn, hvor vi på restaurant ”Far til Fire” får serveret en god buffet suppleret med kagebord og en øl, et glas vin eller en vand. Efter frokosten vil der være tid til en spadseretur på Gilleleje Havn, som er en af de få tilbageværende mindre havne, der omfatter såvel lystbåde- som fiskeri- og erhvervshavn.

Turen fortsætter til Eremitageslottet i Dyrehaven, hvor vi har fået særlig tilladelse til at køre bussen helt op til slottet. Her deler vi igen gruppen op i to, hvor den ene gruppe vises rundt i Slottet, mens den anden venter i 20 minutter med en kop kaffe ved bussen. Rundvisningen i slottet varer 45 minutter, og der er ikke elevatorer i slottet.

Eremitageslottet er et charmerende jagtslot, som blev opført til Christian 6. i 1734-1736. Det er beliggende på det højeste punkt i Dyrehaven med udsigt over Øresund.
Slottet administreres af Nationalmuseet og anvendes primært af Kongehuset til jagter og frokoster og er kendt fra den årlige Hubertusjagt.
I nutiden har såvel Christian 10., Frederik 9. og prins Henrik afholdt jagter i Dyrehaven, og slottet gennemgik op til 1991 en gennemgribende renovering, så det i dag fremstår særdeles flot og er anvendeligt såvel for Kongehuset som de mange besøgende, som nu har fået adgang til guidede rundvisninger i slottets indre.

Efter rundvisningerne kører bussen tilbage til Roskilde, hvor vi regner med at være ca. kl. 17.00
Inkluderet i forventet pris 895 kr. er bustransport, kaffe m. brød om formiddagen, entré og rundvisning i Rudolph Tegners Museum, rundvisning i Eremitageslottet, frokost med 1 genstand samt kaffe ved Eremitageslottet.

Tilmelding og betaling på kontoret eller online på hjemmesiden fra onsdag den 9. april til onsdag den 23. april 2025. Max. 50 deltagere.